10 ane Niels Christensen Herping

1580 - Ja, dato ukendt

• Navn	Niels Christensen Herping
  Præfiks	10 ane
  Fødsel	ml. ca. 1570 og ca. 1580	Trans, Vandfuld, Ringkøbing, Denmark
  	Fødeåret er et gæt fra min side
  Køn	Mand
  Død	Ja, dato ukendt
  Person-ID	I518588	Leons Aner
  Sidst ændret	30 jun. 2026

  
  

  Familie
  Børn	1. 09 ane Christen Nielsen Herping,   f. ml. ca. 1610 og ca. 1620, Trans, Vandfuld, Ringkøbing, Denmark d. Ja, dato ukendt
  Familie-ID	F506366	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	30 jun. 2026

  
  

• Notater

  24-05-24: fundet ham i en bog af Kr. Krarup og Kr. Gay udgivet i 1972: Efterkommere af  Niels Christensen Herping fra Øster Herping i Trans (sogn).  Jeg har gemt bogen på min PC under: Bøger fundet på web.   Der står bl.a. følgende om Herping slægten:   Herpinggårdene i Trans sogn består af den større, Herpinggård, og den mindre, Øster Herping. I den ældste tid var der også »et lidet bol«, der kaldtes »Liden Herping«, hvis bygninger blev nedbrudt ca. 1679, mens dens jord og kirketiende afgift vistnok gik over til Møgelgård i Dybe. Gårdene ligger øst-nordøst for Trans kirke et par km fra havet. Imellem dem er der et engdrag med afløb ud til Dybe å, som løber ud i havet midtvejs mellem Trans og Fjaltring kirkebyer.  skjul skyldes i høj grad sogne foged Kr. Gay af Bæksgård i Tørring. På grund af Damsgårds overgang fra hoved gård med adelige frihedsrettigheder til bondegods under Rysensten i 1713-14, har det været vanskeligt at finde dokumentation for, hvor den første fæster, Christen Damsgaard, stammer fra. Vi vidste, at han var gift med en datter fra nabogården, Bromsgård i Dybe, Margrethe Lauridsdatter, og de fleste af deres børns skæbne havde vi rede på, men der var kun ringe sandsynlighed for, at det skulle lykkes os at finde hans egen afstamning. Alt syntes forgæves, indtil det lykkedes Gay at finde det ønskede i en sag fra Møgelgaard, hvor Christen Damsgaard den 17-11-1716 underskriver sig således: »Christen Nielsen Herping på Damsgaard«. Her var en mønstergyldig angivelse af hans person: fornavn, faderens navn, fødegården og egen fæstegård. Det var virkelig en triumf. Christen Damsgaard var af Herpingslægten, som vi kendte en del til i forvejen. Nu kom der orden på de spredte oplysninger, og da Gay stillede sit øvrige materiale til rådighed, har jeg ment at turde udsende dette hefte som et foreløbigt resultat af vore fælles anstrengelser. I O. Nielsens bog »Skodborg-Vandf uld H.« nævnes en Herredagsdom over Her- pinggaard af 1537, hvor Christen Nielsen på egne og søskendes vegne gør krav på gården og får den tilkendt. Navnet er jo et ganske almindeligt navn, men alligevel studser man, når man ser, at fæstebønderne på Herping fra 1614 og dette århun drede ud hedder skiftevis Niels Christensen og Christen Nielsen. Skulle det være den samme slægt, der siden reformationen har boet på gårdene som ejere, forpagtere og fæstere? I en sag fra Smedshave i Engbjerg 3-4-1624 omtales Peder Christensen og Niels Christensen Herping. Den sidste finder vi igen i Bøvling Lens ekstraskattemand- taller 1614 og 1634 som »Niels i Herpinggaard«, der her kaldes adelstjener, og har en dreng med fuld løn. 1651 nævnes atter Peder Christensen og Niels i Herping. De er formodentlig brødre. Vi formoder videre, at Niels Christensens søn, Christen Nielsen, overtager fæstet på Herping sammen med broderen Simon Nielsen Herping. I 1687 var der en sag, hvor Jens Jensen i Møgelgård i Dybe erkender at være i gæld til Kirsten Simonsdatter, datter af Simon Nielsen Herping, og hvor han forpligter sig til at opholde Simon Nielsen i hans livstid med kammer, seng og nødtørftigt ophold. På den tid er vel begge brødrene gamle, og næste generation er blevet fæstere. I hvert fald var der nu atter en Niels Christensen i Øster Herping. Han omtales i 1686 som vurderingsmand for et dødsbo i Lynghøj (Skodb.-V.H. 1684-88, s. 135b). I 1684 er Simon og Niels udi Herping i restance for skat. De kaldes Henrik Juels tjenere. Omkring denne tid er »Liden Herping« uden bygninger, og jorden er sandsyn ligvis lagt til Møgelgård, siden Jens Jensen skal betale til svigerinden og påtage sig aftægt til svigerfaderen. Om brodersønnen, Niels Christensen den yngre, har for pagtningen af Herpinggaard, eller han er fæster af Øster Herping, er ikke let at sige. Vi læser (Skodb.-V.h., s. 243a): Friherre Chr. Juel af Rysensten hans fuld mægtige Laurids Andersen i Callesøe beviste med tvende kaldsmænd, Peder Peder sen af Herup og Niels Jensen af Flansmose i Dybe, som med ed efter loven (ud talte), at de i dag otte dage var i Herpinggaard og da gav varsel i vidners påhør angående kirketiende for anno 1683-88, som er forfalden af Liden Herping, årlig 2 skp. rug og 2 skp. byg. Da fremstod Mads Jensen af Bjerg i Trans og Niels Christensen af Herping, som vidnede med ed efter loven, at de på 10 år kan mindes, at Liden Herping, før den blev nedbrudt, hvilket skal være sket 1679, altid tilforn har været beboet og deraf svaret tiende og skatter, nemlig 2 skp. rug og 2 skp. byg til kirken samme steds. Og dermed bad de sig Gud til hjælp. Se meget mere i bogen, som kan downloades fra slaegtsbibliotek.dk/922841.pfd