Min fars og mors slægt
Notater
Match 3,101 til 3,200 fra 26,727
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3101 | 1-05-2025: fundet ved datters dåb | Schmidt, Ingeborg Anne Cathrine (I520323)
|
| 3102 | 1-05-2025: fundet ved datters dåb | Fischer, Jørgen Carstensen (I520322)
|
| 3103 | 1-07-2025: fundet ham på andet MH træ = olesen Family Tree - olesen Web Site + 2-07-2025: fundet på FS - hustru | Rasmussen, Jens (I520932)
|
| 3104 | 1-07-2025: fundet ham på andet MH træ = olesen Family Tree - olesen Web Site | Rasmussen, Jens Andersen (I520919)
|
| 3105 | 1-07-2025: fundet hende på andet MH træ = olesen Family Tree - olesen Web Site | Rasmussen, Anna Klementine (I520933)
|
| 3106 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Petersen, C.L. (I520931)
|
| 3107 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lodsgaard, E.R. I (I520929)
|
| 3108 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Refsing, P. (I520920)
|
| 3109 | 1-07-2025: fundet på andet MH træ = olesen Family Tree - olesen Web Site og i FT 1940 | Larsen, Leif Tanggaard (I520940)
|
| 3110 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Olesen, A.A.A.M. I (I520755)
|
| 3111 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Olesen, K. (I520756)
|
| 3112 | 1-07-2025: fundet på andet MH træ = Radich Family Web Site - her vist 2 børn + Christensen Web Site = Christensen Family Tree = personer - eller HelleMH = 101.733 personer - søg efter: Juliane Marie Christensdatter 1815 | Pedersen, Anders I (I520944)
|
| 3113 | 1-07-2025: fundet via Match - MEN DET ER FORKERTE FORÆLDRE HUN og HENDES SØSKENDE HAR = Jacob Hansen født 27/12-1900 som bror og Kirstine Marie Hansen født 3/6-1886! Derfor koblet hende fra forældrene.:Andreas Mads Peter Hansen og Maren Olesen - de rigtige forældre er = Anders Peter Hansen, Mette Marie Hansen | Hansen, Mette Katrine I (I520918)
|
| 3114 | 1-07-2025: fundet via Match, men USIKKER | Jens Peter Anders (I520934)
|
| 3115 | 1-07-2025: tjekket via: Udforsk denne person + DFS ans-serif; font-size: 15px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: 0.3px; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial; display: inline !important; float: none;">Mette Katrine Hansen født 29/8-1898 i Nim sogn. De rigtige forældre er Anders Peter Hansen, Mette Marie Hansen!! *** | Olesen, Maren (I520745)
|
| 3116 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pihl, E.H. (I521065)
|
| 3117 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Henrichsen, A.V. I (I521037)
|
| 3118 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Henrichsen, C. I (I521029)
|
| 3119 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Henrichsen, A.C. I (I521031)
|
| 3120 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Henrichsen, A.F. I (I521035)
|
| 3121 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Henrichsen, H.R. I (I521036)
|
| 3122 | 1-08-2025: tjekket via: Udforsk denne person | Henriksen, Peder I (I516453)
|
| 3123 | 1-08-26 fundet på et andet MH træ: Rose Web Site / Pers Aner2 | Madsen Refsgaard, Lyder (I506437)
|
| 3124 | 1-09-23: fundet ham på et andet MH træ + 03-09-23: fundet på FS - 2 gange OG flettet ham sammen med hustru og børn 333; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 13px; background-color: #f7f7f7;">+ fundet ham og hans aner og efterkommere her på websiden | Christensen Baggesgaard - Skovsende - Jensen, Thomas I (I516506)
|
| 3125 | 1-1-21 fundet i afskrift i PDF: viede 1749 - fol. 40b = 4/7 Niels Nørrum og Karen Jørgensdtr . i Skærbæk. Herved fundet hustrus navn, + ved en dåb af en andens dreng i 1757 står hendes navn også nævnt | Nørrum, Niels (I512414)
|
| 3126 | 1-1-22 fundet på et andet MH træ hvor jeg har DNA match + på WikiTree - | Jensen, Knud Andersen (I512421)
|
| 3127 | 1-1-22 fundet på et andet MH træ hvor jeg har DNA match. Bliver gift igen efter med Søren Hagels, står der ved hendes død. | Knudsdatter, Anne Katrine (I512413)
|
| 3128 | 1-1-22 fundet på et andet MH træ hvor jeg har DNA match. | Nielsdatter, Maren (I512420)
|
| 3129 | 1-1-22 fundet på et andet MH træ hvor jeg har DNA match. | Pedersdatter, Mette Kirstine (I512419)
|
| 3130 | 1-1-22 fundet på et andet MH træ hvor jeg har DNA match. | Kragelund, Niels Nielsen (I512418)
|
| 3131 | 1-1-22 fundet på et andet MH træ hvor jeg har DNA match. | Sørensdatter, Maren (I512417)
|
| 3132 | 1-1-22 fundet på et andet MH træ hvor jeg har DNA match. | Madsen Kragelund, Knud (I512416)
|
| 3133 | 1-1-22 fundet på et andet MH træ hvor jeg har DNA match. | Nielsen, Jørgen (I512412)
|
| 3134 | 1-1-22 fundet et dødsfald i afskrift PDF: 1795 - fol. 108b = 29/5 Anne Jørgensdtr . i V .Høgild 81 år - er det hende? | Jørgensdatter, Anne (I512415)
|
| 3135 | 1-1-23 fundet hende og familien på et andet MH træ | Andersdatter, Anne (I515600)
|
| 3136 | 1-1-23 fundet en Aastrup født 1721 i FT - er det hendes ane? Mange efterkommere, tjekke senere | Aastrup, Sigrid Albæk (I512784)
|
| 3137 | 1-1-23 fundet forældrenes navne ved Elses dåb + på en anden MH slægtside + på en anden MH slægtside som jeg har DNA match med | Hansen - Hansdatter, Ane Marie (I517220)
|
| 3138 | 1-1-23 fundet forældrenes navne ved Elses dåb + på en anden MH slægtside + på en anden MH slægtside som jeg har DNA match med | Ottesen, Lars (I517219)
|
| 3139 | 1-1-23 jeg har tilføjet Hansen som efternavn, dette er nævnt ved vielsen + fundet ham og familien på et andet MH træ admoderAnne Hansdatter 12 Ugift Af andet ægteskabt ægteskab Lundegaard | Hansen Aagaard, Hans (I512209)
|
| 3140 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Aagaard, J.P.J. (I512482)
|
| 3141 | 1-1-24 : Fundet hende på en anden slægtsside med Billedschou slægten - søg efter 145. Peter Billeschou Christensen, født 9. marts 1815 i Helleris Mølle | Sønderskou, Marie Catharine Jensdatter I (I500309)
|
| 3142 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Fisch, I.T.S. I (I744)
|
| 3143 | 1-1-24 fundet forældrene ved deres datters 2. vielse + fundet på FS - familie | Nielsen, Jørgen I (I517223)
|
| 3144 | 1-1-24 fundet forældrene ved deres datters 2. vielse + fundet på FS - familie | Kristensen, Birthe (I517224)
|
| 3145 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, C.H. (I512240)
|
| 3146 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Højgaard, A. (I512239)
|
| 3147 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Højgaard, A. (I512238)
|
| 3148 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, M.H. (I512236)
|
| 3149 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, J.H. I (I511680)
|
| 3150 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Sørensen, C.M. (I511679)
|
| 3151 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Andersen, S.F. (I507023)
|
| 3152 | 1-1-24 MÅSKE fundet hende på et andet MH træ | Sørensen, Annelise (I512047)
|
| 3153 | 1-1-24 på andet MH træ - MEN HER ER VIST ANDRE FORÆLDRE! Men er mine mest rigtige? | Sørensdatter, Else Maria I (I507401)
|
| 3154 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Jensen, B. (I511678)
|
| 3155 | 1-1-25 fundet dåb af Anne Jensdatter født d. 5/7-1818 og døbt d. 9/8-1818 - nr. 5, men hun ER død d. 27/3-1819 som 3/4 årig og begr. d. 31/3 = nr. 3 ;side=9">ndet ny dåb af Anne Jensdatter født d. 20/12-1819 og døbt d. 6/2-1820 - nr. 11, og hun ses IKKE som død i kirkebogen indtil 1832. Gennemgået alle begravelser. Men hun er ikke sammen med moderen og søsteren Maren i 1840, hvor de bor hos Eske Jensen og Ane Jensdatter. Måske er hun død eller blevet gift!ps://www.familysearch.org/tree/person/details/GS8P-2L2">undet på FS - familie - Jens er først gift med en søster, Ane. Jeg er i tvivl om de 2 andre piger, for jeg kan ikke finde dem i kirkebogen i Saksild. | Eskesdattter - Eskildsdatter, Mette I (I814)
|
| 3156 | 1-1-26: fundet på FS - familie | Borch, Laurits Nielsen I (I521623)
|
| 3157 | 1-1-26: fundet på FS - familie, aner tilbage til 1300 tallet. MEN OPDAGEDE AT Maren KUN ER 7 ÅR DA HUN BLIVER GIFT!! SÅ HER ER I HVERT FALD EN FEJL! t-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #f7f7f7; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial; display: inline !important; float: none;">Det må være en anden Maren Lauridsdatter Borch - for fundet i afskrift: i Sønder Omme sogn 1694 d. 22 Mar hafde Johannes Jørgensen Hauch og Maren Lauridsdatter Borch Brøllup paa JullingsholmJullingsholm. | Hauch, Johannes Jørgensen (I521692)
|
| 3158 | 1-1-26: fundet på FS - familie - MEN OPDAGEDE AT HUN KUN ER 7 ÅR DA HUN BLIVER GIFT!! SÅ HER ER I HVERT FALD EN FEJL! Så koblet dem fra hinanden igen. NU rettet årstil 1678 og ikke 1687 - jeg tror et træ er årstal blevet byttet om, og så har mange fået en match herfra!! | Borch, Maren Lauritsdatter I (I521625)
|
| 3159 | 1-1-26: fundet på GENI - familie, han er nævnt under broderen Visti i 1580: ures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Søskendes fødsel omkring 1580 (Alder 5) Bror: Jens Lassen (I631) | Lauridsen - Lassen, Jens (I517327)
|
| 3160 | 1-1-26: fundet på GENI - familie, her står virkelig meget om gården Vestergaard og Las: l; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Den vestligste Gård i Sognet hed tidligere Vestergård og tilhørte som Ryttergods Kronen. 1617 blev Fæsteren af denne Gård, Las Lavridsen, udnævnt til Herredsfoged i Nørre-Horne Herred ved følgende, Skanderborg d. 4. Jan. daterede Kongebrev til Lensmanden på Lundenæs, Ulrik Sandberg: »Vor Gunst tilforn. Vider at eftersom du os under- danigst haver ladet give tilkende, at der skal fattes en Herredsfoged udi Nørre Herred der udi Eders Len Lundenæs, og ingen blandt vore og Kronens Bønder skulle findes dertil dygtig og tjenlig uden en, som er udskreven at skal holde en Knægt, ved Navn Las Lavridsen i Bork. Ti bede vi Eder og ville, at I forordne Las Lavridsen til Herredsfoged, og at I siden med os elskelige Mogens Kås, vor Mand, Tjener og Embedsmand på vort Slot Ørum, vor Øverste, udskrive en anden til at holde den Knægt, som forskrevne Las Lavridsen tilforn holdt haver. Befalende Dig Gud.« Las Lavridsen blev ved at bo på Vestergård, hvor han døde d. 13. Januar 1650, 67 År gammel; han var gift med Elisabet Jensdatter, med hvem han havde 6 Sønner og 6 Døtre. Ægtefolkene ligge begravede i Nørre-Bork Kirke, hvor deres Ligsten endnu findes, derimod er et Mindesmærke over dem, som tidligere fandtes i Kirken, nu borte; det skildres således i en Indberetning fra 1765 af Præsten Borch •• »I den største Afdeling på Tavlen findes de meget net af- skildret i fuld Korpus, Sønnen Jens Lassens Brystbillede findes oventil.« »Kammen om Maleriet består af smukt Billedhuggerarbejde og af fuldkommen Størrelse.«1em; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Kilde: Historiske og topografiske efterretninger v. R. Ravnholt "Fra Vester- og Nørre Horne Herreder":: 12px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Nørre Bork Sogn.nt-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Dette Sogn er i Areal det mindste i Ringkøbing Amt, idet det kun omfatter 1464 ha eller 14,64 Kvadratkilometer med ca. 130 Td. Hartkorn. Fortidsminderne i Sognet er meget faa, idet man kun har kunnet paavise een Kæmpehøj, Kirkehøj, omtrent ude ved Fjorden. I en Indberetning hedder det 1638 om denne Høj, at „den er i Præstegaardens Mark, og formenes Kirken der først at skulle have staaet og siden for Havfloden forflyttet med Byen 2 eller 3 Pileskud østerpaa“. Om Kirkehøj oprindelig er opstaaet som en Oldtidsbegravelse er sikkert meget tvivlsomt. Ligeledes maa Beretningen om Kirkens og Byens Forflyttelse betragtes som Sagn. Til Oldtidslevninger maa dog sikkert henregnes en ejendommelig Begravelsesplads, der i sin Tid blev funden tæt øst for Kirken. Pladsen dækkede et Areal paa henved 1/2 Td. Land, hvor der ca. 1 Al. under Jordoverfladen fandtes en Mængde Sten og ituslaaede Urner med Aske. Det hele havde Karakteren af en vældig „Brandplet", hvor Jernalderfolket havde hensat Urner med de afdødes Aske. Ogsaa enkelte Brugsgenstande som Flinteredska- ber og lignende er funden. Efter en Beretning fra 1683 bestod Nr. Bork af 23 hele og halve Gaarde, 4 Bolhuse og 8 Qadehuse. 1768 yar der 32 Mænd der havde Heste og Vogn og 13 smaa Ejendomme. Desuden den lille Torp Magaard med 2 Beboere. 95 Vestergaard hørte i sin Tid til Kronens Ryttergods. I Begyndelsen af 17. Aarh. var den fæstet til en Mand ved Navn Las Lauridsen, der 1617 blev udnævnt til Herredsfoged i Nr. Horne Herred. Udnævnelsen foregik ved et Kongebrev udstedt paa Skanderborg Slot 4. Jan. 1617, stilet til Lensmanden over Lundenæs Amt Hr. Henrik Sandberg. Det lød saaledes: „Vor Gunst tilforn: Vider, at eftersom Du os under- danigst haver ladet give til Kjende, at der skal fattes en Herredsfoged udi Nørre Herred udi Eders Len Lundenæs, og ingen blandt Vore og Kronens Bønder skulle findes dertil dygtig og tjenlig uden en, som er udskreven at holde en Knægt, ved Navn Las Lauridsen i Bork. Ti bede Vi Eder og ville, at I forordrer Las Lauridsen til Herredsfoged og at I siden med Os elskeligen Mogens Kaas, Vor Mand, Tjener og Embedsmand paa Vort Slot Ørum, Vor øverste, udskrive en anden til at holde den Knægt, som forskrevne L. L. tilforn holdt haver. Befalende Dig Gud!“ — Meningen med dette, at „holde en Knægt“ har sikkert været den, at L. L. var pligtig til enhver Tid at stille en menig Landsoldat (Knægt) til Øvelse og Landets Forsvar. Denne Forpligtelse skulde han altsaa som Herredsfoged fritages for. Las Lauridsen boede paa Vestergaard til sin Død 1650, 67 Aar gammel. Over ham og hans Hustru Elisabeth Jensdatter, med hvem han havde 6 Sønner og 6 Døtre, blev der over deres Grav i Kirken opsat en Mindesten, hvor Ægtefællerne var „meget net afskildrede i fuld Korpus“, som der staar i en Indberetning fra Stedets Præst 1765. Denne Sten er nu anbragt paa Muren udvendig i Korets Østside. Om Nørkjærgaard siges der i en Indberetning til Ole Worm 1638, at der norden Bork Kirke ligger en Eneste- gaard kaldet Nørkjærgaard. Den Gang har Gaarden altsaa 96 været enligt beliggende, og er sikkert omtrent ved den anførte Tid bleven en Hovedgaard, der 1645 ejedes af Hr. Jakob Grubbe, som 1651 af en Del af Gaardens Tilliggende oprettede Grubbesholm. Nørkjærgaard blev ved den Tid indrettet og værnet som en Herregaard med Volde og Grave, hvoraf der endnu omkring sidste Aar- hundredskifte var Rester at se. Sløjfningen af Volde og Grave fandt dog Sted allerede 1735—36, og Gaarden skal paa den Tid være bleven forladt paa Grund af Vandets Indtrængen. — Efter Jakob Grubbes Død 1655 ejedes baade Nørkjær og Grubbesholm af hans 2 Halvbrødre Erik og Niels Kruse. Nørkjærgaards Tid som Herregaard har saaledes kun været kort. I en Jordebog fra 1660 regnes den for at være en Bondegaard med ca. 14 Td. Hartkorn under Grubbesholm. Selve Gaarden blev nedbrudt 1675, og de fleste af Jorderne lagt under Grubbesholm. De tilbageblevne Rester af Nørkjær dannede den nuværende Samling af Gaarde, der kaldes for Holmen. — Forinden havde dog et Par Ejere, nemlig Landsdommer Villum Lange og Magister Hans Kosenberg, ejet Gaarden en kort Tid. De solgte den til Landsdommer Jens Lassen, fra hvem vi har Optegnelser om, at Gaarden var bygget paa en Holm, hvad der jo nok havde sin Grund i, at den kunde være udsat for Oversvømmelser. „Havfloden holdt sig endog 8 Dage derpaa, at intet Menneske kunde komme derfra“. Da Gaardens Jord var „sidt og moradsigt“ og saa langt borte beliggende, „at Gødningen med stor Besvær paa samme maatte føres“, var det saa, at denne blev nedbrudt, og Grubbesholm opført af dens Materiale. Foruden de Jorder, der hørte til Nørkjærgaard, blev der tillagt nogle flere Gaarde, hvorom Præsten August Miller 1690 siger, at „Grubbesholm er af 3 gode, store Bøndergaarde funderet“. Navnet fik den nye Gaard efter Grundlæggeren af Holmen, hvorpäa den gamle Gaard laa. 91 Som det let forstaas, blev alt dette en kostbar Historie for Hr. Grubbe. Efter de saakaldte Hoffmanske Fundatser laante han Penge af Universitetet, til hvilket han derfor kom i stor Gæld. Jakob Grubbe var Søn af Laurids Grubbe til Røjle og Hustru Agnete Thott. Hun blev 2. Gang gift med Admiral Gabriel Kruse, med hvem hun foruden Sønnerne Erik og Niels havde en Datter, Karen Kruse. — Jakob Grubbes Hustru hed Ingeborg Kruse og var Datter af Enevold Kruse til Hjermitslevgaard i Vendsyssel. Hr. Jakob og Ingeborg blev gift 1635, efterat hun i sin Opvækst havde ført en temmelig urolig Tilværelse, idet hun som ganske lille kom til den ilde berygtede og haarde Fru Ingeborg Skeel paa Voergaard. Som ung kom hun til sin Søster Fru Karen Parsberg paa Jernit, det nuværende Frijsenborg. Efter sin Moders Død boede hun hos sin Broder Jørgen Kruse paa Hjermitslevgaard, hvorfra hun saa i 31-Aars Alderen blev gift med Jakob Grubbe. De havde ingen Børn sammen, men tog et Par Plejebørn af Familien. Hun døde 1644ogGrubbesholms Grundlægger, som omtalt 1655. Gaarden gik derefter over til Brødrene Niels og Erik Kruse. Erik udkøbte et Par Aar senere Broderen, men Pengesagerne kom i en saa slet Forfatning, saa Ejendommen maatte overtages af Kreditorerne, hvoraf Ærkebisp Hans Svane tog Grubbesholm, der havde 39 Td. Hartkorn, og Landsdommer Lange og Hr. Rosenberg, Nørkjærgaard, med 20^2 Td. Desuden hørte ca. 100 Td. Bønderhartkorn til. Efter disse Ejere var det saa, at Landsdommer Jens Lassen overtog det hele og fuldstændig slog Gaardene sammen. Landsdommer Jens Lassen var en ikke helt almindelig Personlighed. Han blev født 1625 som Søn af den før omtalte Las Lauridsen, Herredsfoged i Nørre Horne Herred. 98 Under Københavns Belejring 1659 skal Landsdommer Jens Lassen have optraadt som „en rigtig Patriot,“* idet han udstedte et Opraab til alle danske Mænd om at holde ud. Han var Hovedmanden for, at Pladsen mellem Kastellet og Volden blev befæstet, og efter Sigende var det ogsaa ham der bevirkede, at 14 danske Skibe, der laa under Møn, uskadt kom til Hovedstaden. Da det frygtedes, at Fjenden en Nat vilde trænge over Isen mellem Toldboden og Kristianshavn, var det ogsaa Jens Lassen, der lod udskære en stor Vaage paa det Sted. Ogsaa adskillige andre Tjenester skal Jens Lassen have ydet sit Fædreland, og da det siges, at han gjorde det hele paa egen Bekostning, maa han aabenbart have været en formuende Mand, der tilmed kunde „forstrække Kongen med nogle Tusind Rigsdaler“. Rimeligvis som Paaskønnelse for sine Fortjenester udnævntes han til Admiralitetsraad, og 2. August 1661 blev han udnævnt til Landsdommer paa Fyn, hvor han havde faaet hele Dalum Amt i Forlening foruden adskilligt Gods paa Sjælland og Fyn, alt som Belønning for den Hjælp, han under Krigen med Svenskerne havde ydet Kongen. Han blev endvidere Asessor i Højesteret. Hvor dygtig og formaaende en Mand Jens Lassen end var, kunde det dog i den Nedgangstid, der fulgte efter Krigen ikke undgaas, at det gik tilbage for ham. Han indlod sig tillige i Spekulation, der som oftest slog Fejl, hvorfor han tilsidst kom i saadan Gæld til Rentekammeret, at dette 1681 gjorde Udlæg i hans Gods for 163000 Rdl. Derved mistede han en stor Del af sit Gods, bl. a. det fynske, men ved en Afregning 1686 havde han dog 35000 Rdl. tilbage. Grubbesholm tilligemed hans øvrige Gaarde blev vedblivende betragtet som frie Sædegaarde, imod at han kompletterede deres Gods. ) Danske Samlinger IV — 301. 99 For sit Tilgodehavende hos Chr. Bilde til Dybæk i Skaane blev J. Lassen 1686 „ved Indførsel“ Ejer af Nørholm, som hån bragte godt paa Fode. Om Landsdommerens Liv og Færd paa Grubbesholm lyder Beretningerne ellers ikke altid til hans Fordel. Aabenbart har han været en meget myndig og selv- raadig Herre, der flere Gange laa i Strid m?d Bønderne i Nr. Bork. Da han saaledes 1675 søgte at faa oprettet en saakaldt Vide □: en Vedtægt for Sognet, hvori der var fastsat temmelig store Bøder for forskellige Forseelser, krævede han, at disse Bøder skulde tilfalde ham. Da Bønderne naturligvis satte sig derimod, idet Bøderne altid plejede at blive anvendt til fælles Gavn, blev der ingen Vide vedtaget denne Gang. Efter sin Moders Død omkring 1666 lod han uden videre og imod Beboernes Ønske Skriftestolene i Kirken indrette til en Begravelse for hende og sin Familie. Ligeledes nedbrød han An- nexpræstegaarden i Nr. Bork, hvorover han blev sagsøgt af Præsten Augustinus Miller, der ogsaa vandt sin Sag saaledes, at J. Lassen blev tilpligtet at genopbygge Gaarden. Samtidig førtes der en anden Sag mellem ham og Præsten, som forlangte at faa Tiende af Nørkjær- gaard, der dog ved en Højesteretsdom af 25. Juni 1678 blev erkendt tiendefri. Ogsaa i denne Sag med Præsten an- gaaende Offer af Grubbesholm blev det Herremanden, der gik af med Sejren. I Aaret 1676 lod Jens Lassen lidt nordøst for sin Gaard opføre en Vandmølle, hvis Levetid dog kun blev kort, idet den 1683 blev ødelagt ved Vandflod. Det er forstaaeligt, at Jens Lassen, der havde saa meget at varetage andet Sted, holdt en Godsforvalter. En af disse var Heinrich Pflug over hvem der i Taarnet i Nr. Bork Kirke er opsat en Mindesten indfattet i en Egeramme; Indskriften fortæller, at Pflug døde den 19. Februar 1709 76 Aar gammel. Godsforvalter Pflug er 100 kendt, fordi han 1707 udgav en Bog: „Den danske Pilgrim“, der kan betragtes som den første danske Jordbeskrivelse (Oluf Nielsen). Den omtalte Mindesten er tillige Minde over Svogeren (Svigersøn) Isack Klit, der døde 1711. Landsdommer Jens Lassen døde paa St. Knuds Kloster i Odense 1706 81 Aar gammel. En Mindesten for ham er rejst ved Jægerspris. Hans Søn Kaptejn Fr. Lassen, der ejede og boede paa Nørholm, blev Grubbesholms næste Ejer; men 1729 solgte han en stor Part af Gaarden til Kaptejn Jakob Tommerup, som en Tid havde boet paa Gaarden. En anden af Jens Lassens Sønner, Kommandør Hans Lassen, blev gift med Christiane Hoppe, som 2. Gang blev gift med Hr. P. J. Hagedorn til Harreslevgaard. Egentlig var det nok af hende, at Joh. Tommerup købte Grubbesholm, og allerede et Par Aar efter — 1732 — blev de 3 Fjerdedele af hele Godset, ialt 197 Td. Hartkorn „ved Indførsel“ tilskødet Etatsraad Fr. Hein til Stensgaard, som rimeligvis har haft en Del Penge tilgode. Hein, der var Søn af en Amtsforvalter i Ribe, havde først i en fremrykket Alder opnaaet Værdigheden som Etatsraad. Han var gift med en Datter af Baron Brahe paa Hvedholm. Efter sin Mands Død 1757 beholdt hun Gaarden, indtil denne ved hendes Død 1760 ved Testamente overgik til hendes Broder Oberstløjtnant Preben Brahe, som hurtigt afhændede Gaarden tilligemed en Del af Godset samt Hemmet Kirke til Hovbønderne i Nr. Bork. I Følge Skødet, der er dateret 25. Maj 1761, drejede det sig ialt om 286 Td., 6 Skp , 3 Fdk. og 1 Alb. Hartkorn. Købesummen var 18000 Daler Kurant. Det ses ved denne Lejlighed, at Bøndergodset strakte sig ud over 11 af de omliggende Sogne. Bønderne i Nr. Bork solgte nu Kirken og en Del af Godset, deriblandt Magaard, lOf til Kristen Hansen, Lønborggaard, for ialt 8900 Daler. Selve Grubbesholtn blev udstykket og 2/3 af Jorderne lagt under Bøndergaardene, medens Hovedparcellen blev solgt til Didrik Meiner, der havde været Forvalter paa Gaarden, og senere blev Birkedommer i Lønborg Birk. Men det gik ikke desto mindre ned ad Bakke for Hr. Meiner, hvorfor han afhændede sin Gaard til Niels Hansen, Lønborggaard, under hvilket Stamhus Grub- besholm nu hørte indtil 1776. Ved Skøde af 15. Juni dette Aar overtog Kaptejn Jermin Gaarden, som fra nu af betegnes som en Bon- degaard. Jermin solgte Grubbesholm 20 Aar senere til Kristian Pedersen Muf, der beholdt den til 1812. Niels Jensen Brøndum var derefter Ejer til 1827. De næste Ejere var Terkel Danielsen og dennes Søn Niels Kr. Terkelsen. Nr. Bork Kirke. Ligesom Sognet er Kirken forholdsvis lille. Typen er den almindelige for jydske Landsbykirker. I den katolske Tid har den været indviet til St. Anna. Taarnet er tilføjet i den saakaldte sengotiske Tid og er opført af Granitkvadre og Munkesten. I Følge „Danske Atlas“ (1769) skal der paa Taarnet tidligere have været ikke mindre end 5 Spir. Ogsaa Vaabenhuset möd Syd er yngre end Skib og Kor. Et Sakristi blev nedbrudt 1821. Den temmelig store Granitdøbefont har et Daabsfad eller Bækken, hvori er indgraveret Bogstaverne F. O. B. C-H. M. Anno 1723, hvilket uden Tvivl fortæller, at Fadet er skænket af den daværende Ejer af Lydumgaard F. O. Blome og Hustru Cathrine Hornemann. Den latinske Indskrift paa Prædikestolen maa oversættes: Herrens Ord varer evindelig; naar Gud er for os, hvo kan da være imod os. Indskriften paa de øverste Stolesæder er Jacob 102 Grubbes og Ingeborg Kruses Vaaben og Navnetræk, idet J. G. F. og J. G. M. betyder Jakob Grubbe Fædrene og J.G. Mødrene 1652. Efter „Danske Atlas“ skal der tidligere i Alterbordet have staaet et emaljeret, forgyldt Kobberskrin indeholdende Relikvier (Knogler) af St. Anna. Som en temmelig sjælden Ejendommelighed maa det bemærkes, at der endnu ved de to Indgange til Kirke- gaarden mod Syd og Vest findes anbragt Kirkeriste. Disse var for omkring 150 — 100 Aar siden almindelige rundt om i Landet for at forhindre løsgaaende Kreaturer og Svin i at gaa ind og rode og trampe paa og imellem Gravene. Kirkeristen er, som Navnet siger, Jernrister af forskellig Konstruktion anbragt paa en lav Fordybning i Jordsmonnet ved Indgangene til Kirkegaardene. Evnen til at forhindre Dyrene i at gaa over dem, kom jo deraf, at disse vilde faa Tæerne i Klemme og saaledes ikke kunde passere hen over Tremmerne. Af de Præster, der har været i Nr. Bork, skal her kun nævnes de to Peter Ibsen fra 1527—66 og Iver Nielsen fra 1566—1613. Den første har jo været Præst baade før og efter Reformationen. Efter Iver Nielsen kom Oluf Clausen, i hvis Tid Nr. Bork blev Annex til Sdr. Bork (1631); de følgende Præster omtales derfor under dette Sogn. | Lauridsen - Lassen, Las (I517326)
|
| 3161 | 1-1-26: fundet på GENI - familie, her står: Den tidligste henvisning til Sønderbygård – som gård - findes i Rettertingets Stævningbog 1597-99. Her er indført en sag mellem Christiern Munck og hans svigermor Karine Bliksdatter omhandlende ”en gård i Bølling Herred i Borris sogn, som kaldes Sønderbye Gaard”. | Nielsdatter, Sofie (I518967)
|
| 3162 | 1-1-26: Fundet i afskrift i Sønder Omme kirkebog = 1710 d. 27 jul. blef Johannes Hauchs barns dåb af Jullingsholm confirmeret kaldet Jørgen , så hans storebror Jørgen født 1698 må være død inden! | Hauch, Jørgen (I521705)
|
| 3163 | 1-10-2020 fundet på FS - familie | Christensen Bødker, Jens I (I502228)
|
| 3164 | 1-10-2020 https://www.familysearch.org/tree/person/details/G99Y-8GS | Andersen, Martha Alfrida (I503023)
|
| 3165 | 1-10-2020 https://www.familysearch.org/tree/person/details/G9MS-DTT ns en Datter af Huusmand i Gammel Haderslev Willatz Bertelsen Trans og Hustru Johanna Magdalena. Døbt af Hr. Paster Lautrup i ?- Faddere: 1. Kjesten Christopher Botnigers i Falkjær. 2. Søren Jensen i Hersbøl 3. Karen Christians Datter . Falkjær. Opslag 152. | Trans, Maria Elisabeth I (I502966)
|
| 3166 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Tøt, M.K. I (I520435)
|
| 3167 | 1-10-21 fundet ham på FS og med hans rigtige fødselsdato / dåbsdato - familie | Rahbek, Jens Christensen I (I506622)
|
| 3168 | 1-10-21 fundet her på FS - familie - han er oldefar til Marie Nielsdatter Rahbech, som jeg havde i forvejen. Min ane nr. 9 Christen Iversen 1660 - er også hendes direkte ane. /BorrisStederOgFolk.htm"> fundet ham på Nørvang-herreds webside. Her står: Mads Rahbek kom til Lundenæs i Skjern sogn som knægt, hvor en skolemester Anders Jensen stod for "information" af forpagter Johan Christoffer Kochs børn og Mads. Mads var der mindst 1744-46, da 8 - 10 år gammel.k/ao-soegesider/billedviser?bsid=194402#194402,32568182">Lundenæs Skifteprotokol 23. marts 1746: 6: Jens Rahbeck i Ahler skyldig for hans Søn Mads Rahbehs som H: Koch holdt til Kost og Skoele med sin Egen børn, men derimod haver bemt Sr Jens Rahbech til Gode for 2de par Stude som blev Kiøbt i aaret 1744 for 40 rd, naar hand Decourteres disse penge var det Sahl: Kochis Villie at indtet meere maatte fordris af ham uden hand skulle betale Skoele Mæsteren Anders Jensen for Sønnens Information som best kunde accordere i det mindste [8] rd, men hvis Jens Rabechs ej ville jndgaae dete, skulle Prætenderes for kost og Information ugentlig Jf. på gården, nemlig degnen Schandorffs søn, men han dør en måned efter folketællingen. Der er syv tjenestefolk, hvilket er et meget stort folkehold. Foruden Ahlergaard ejer Mads Rahbek Borris kirke. (Se skema med FT 1787 på websiden.) | Rahbek, Cousin Mads Jensen Ahler (I506599)
|
| 3169 | 1-10-21 dåb i Sønder Felding kirkebog Dåb 1784 + i Dåb 1785 - kan IKKE se hendes dåb! oslash;d i S. Felding den 28-09-1849 og Mette Sørensdatter død den 29-10-1844 | Sørensdatter, Mette - Metthe I (I510606)
|
| 3170 | 1-10-22 fundet ham på et andet MH-træ som jeg har DNA Match med. ;rn.:Ole Nielsen Hans søn 1720 - 1784 Ane Nielsdatter Hans datter 1720 - 1770 Maren Nielsdatter Hans datter 1724 - Død Niels Nielsen Hans søn 1726 - 1794 | Frandsen, Niels (I514956)
|
| 3171 | 1-10-22 oprettet ham på FS - familie | Albretsen - Albertsen, Anders I (I509821)
|
| 3172 | 1-10-22 fundet på GENI - familie og på et andet MH træ. Jeg havde Maren som mor tidligere til Eske. | Jespersdatter, Ane (I514955)
|
| 3173 | 1-10-25: fundet hende på FS - familie, 4 børn | Jensen, Kirstine (I521165)
|
| 3174 | 1-10-25: fundet ham på FS - | Kristensen - Sønderskov, Jens (I521166)
|
| 3175 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Søndergaard, A.N.K.J. (I519281)
|
| 3176 | 1-10-25: fundet på GENI - familie + px; font-size: 13px; box-sizing: border-box; color: #333333; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: start; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">26-12-25 Fundet på et andet træ = Min familie / Tøt - Boel Web Site | Kaalund, Erasmine I (I521167)
|
| 3177 | 1-10-25: fundet hende på GENI - familie | Riis, Johanne (I521179)
|
| 3178 | 1-10-25: fundet hende på FS - familie + lvetica, Arial, sans-serif; font-size: 13px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #f7f7f7; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial; display: inline !important; float: none;">1-10-25: fundet på et andet MH træ = anetree / Schøn familie-webstedet, her står:Opvækst og dannelse Kamma Rahbek blev oprindeligt døbt Karen Margrethe Heger, men fik tidligt kælenavnet Kamma af lillesøsteren Christiane. Hun var datter af Hans Heger og Anna Louise (f. Drewsen) og voksede op i familiens gård i Nørregade i København. Faren ejede en bryggergård, men var samtidig ansat som assessor i Hof- og Stadsretten. Hans Heger var en alsidig mand, der beskæftigede sig både med møbelsnedkeri, æskefremstilling, botanik og havebrug, astronomi, musikalsk komposition, tegning, kikkertfremstilling og skønlitteratur. Han var meget interesseret i især romanske sprog og lærte Kamma at læse fransk, italiensk og spansk. Mange af farens boglige og kreative interesser videreførtes af den videbegærlige Kamma, og faren opfordrede hende til at læse og lade sig danne. Udover fransk, italiensk, spansk, latin og græsk mestrede Kamma også tysk, og hun lærte som 10-årig engelsk af en veninde og storebroren Peder. Senere lærte hun sig selv portugisisk på baggrund af sine øvrige sprogkundskaber, og nogle af hendes mange korrespondancer blev ført på fremmesprog. I ungdommen brevvekslede hun i en kort periode med Knud Lyne Rahbek på fransk og senere korresponderede hun med veninden Hanne Langberg på engelsk for at holde sit sproglige niveau ved lige. Selvom hun læste meget litteratur på originalsprogene, var det dog sjældent, at man hørte hende tale dem. Som barn blev Kamma optaget på et af Københavns kendte pigeinstitutter, ledet af Anette Lucie Linde, for at lære håndarbejde og lignende. I hjemmet modtog hun tegneundervisning og blev blandt andre undervist af den unge Bertel Thorvaldsen.ndomshjemmet, og de blev forlovet i 1796. To år senere blev de gift og Kamma flyttede ud på Rahbeks lejede værelser på Bakkehuset. I 1802 fik Rahbek mulighed for at købe Bakkehuset, som på det tidspunkt var en firlænget gård, og ægteparret flyttede derefter ned i en større lejlighed i stueetagen. Her boede de indtil deres død i henholdsvis 1829 og 1830. Kamma og Knud Lynes ægteskab var barnløst, men de havde forskellige plejebørn boende hos sig i perioder, heriblandt den senere forfatter Johan Ludvig Heiberg, søn af ægteparrets nære venner Thomasine Gyllembourg og Peter Andreas Heiberg. Kammas bror, Carl, boede i længere periode hos dem frem til 1809. Fra 1802 og mange år frem skabte Rahbekkerne sammen med Kammas søskende; Carl, Christiane, Stephan, og dennes senere hustru skuespillerinden Eline Heger, samt Adam Oehlenschläger et litterært mødested på Bakkehuset. Personkredsen udvidedes efterhånden og kom til at omfatte store dele af tidens centrale forfattere, redaktører, undervisere og øvrige meningsdannere. Bakkehuset blev på den måde centrum for den tidlige litterære offentlig i København og fik stor betydning for især romantikkens digtere efter år 1800, herunder Adam Oehlenschläger, Henrich Steffens, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Poul Martin Møller, Johan Ludvig Heiberg og H.C. Andersen. Flere af de unge digtere boede endda som lejere hos Rahbeks på Bakkehuset i kortere eller længere perioder, heriblandt J.M. Thiele og P.M. Møller. Kamma tilbragte meget af hverdagen alene på Bakkehuset og i modsætning til Knud Lyne tog hun kun sjældent ind til København på besøg eller i andre ærinder. Hvert år foretog hun imidlertid en rejse til Hamborg for at købe papirmaterialer og lignende til brug ved æskefremstilling. Selvom Rahbekkernes økonomi ikke tillod dem ekstravagance, var Kamma Rahbeks tebord berømt i tiden. – brevskrivning og ”Bakkehussprog” Kamma Rahbek førte igennem sit liv en omfangsrig brevveksling, og mange af de forfattere og digtere, der kom på Bakkehuset, korresponderede med hende. Blandt de mere personlige er Kamma Rahbeks brevvekslinger med teologen J.P. Mynster og med forfatteren Chr. Molbech. Omgangsformen på Bakkehuset var præget af det såkaldte Bakkehussprog og af Kamma Rahbeks ironi og ordspil. Mange af gæsterne fik navne af værtinden alt efter deres personlighed og handlemåde, og tonen på stedet indbød i det hele taget til nære venskaber og intimitet. I brevvekslingen mellem Kamma og Friederike Brun kaldes Kamma for “Bocca-Mela”, en form for væsellignende dyr med hang til honning, og i forbindelse med æskefremstillingen tog hun navnet “Wunderlich”, inspireret af en ældre, professionel æskefabrikant i samtiden. I brevvekslingen med J.P. Mynster kaldte Kamma sig “Niecen”, mens Mynster kaldtes “Onkel” eller “Onkel Job” for at markere den familiære nærhed og deres aldersforskel.vene, men også over brevenes ydre – papiret, pennen og blækket. Hun anvendte kun de bedste ravnefjer til brevskrivningen og importerede særlige redskaber dertil fra Hamborg. og havekunst og fik anlagt sit anlæg omkring Bakkehuset i den romantiske haves stil. Haven bestod af dels en nyttehave, dels en blomster- og prydhave med forskellige eksotiske planter imellem. Kamma dekorerede også hjemmet med blomster og var berømt for sine bundne blomsterkranse og -buketter. Blomster indgik også i hendes brevvekslinger både i form af fysiske, tørrede blomster og som metaforer. Udover brevskrivning, læsning og havedyrkning var tegning og æskemageri det, der optog Kamma mest. På Bakkehuset samlede hun en kreds af professionelle kunstnere og amatører omkring sig, og mellem 1825 og 1828 udviklede det sig til en lille malerskole under navnene ”Academiet” og ”Kunst Commerzen”. Flere af eleverne på malerskolen assisterede Kamma med æskemageriet – en hobby hun havde dyrket siden sin ungdom. Kamma var berømt for sine æsker og særligt i 1820’erne var æskeproduktionen stor. Æskerne blev typisk foræret væk til venner og familie som gaver, ofte indeholdende breve eller andre små genstande til minde om giveren eller modtageren.revveksling med Chr. Molbech, bind I, København, 1993 Konow, Marie: Nogle Barndoms- og Ungdomserindringer, 1902, 10 Oehlenschläger, Adam: Erindringer, bind I-IV, København, 1850-51 Sørensen, Anne Scott: ”Blomsterpoesi – om Kamma Rahbek og Bakkehuset”, i: Nordisk Salonkultur, Odense, 1998, 327-49 Thiele, Just Mathias: Erindringer fra Bakkehuset, København, 1869 | Heger, Karen Margrethe (I521185)
|
| 3179 | 1-10-25: fundet på FS - familie | Rahbek, Knud Lyne (I521182)
|
| 3180 | 1-10-25: fundet på GENI - familie | Jensen - Søndergaard, Christen (I521168)
|
| 3181 | 1-10-25: fundet ham på GENI - familie, her står: | Rahbek, Knud Lyne (I521182)
|
| 3182 | 1-10-25: fundet på webside i en PDF fil om en ulykke i 1893 hvor han druknede. Her er også en oversigt over alle deres børn og børnebørn m.m. | Tøt, Laust Christian (I521151)
|
| 3183 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Christensen, B.K. (I521152)
|
| 3184 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Tøt, K. (I521178)
|
| 3185 | 1-11-2020 Har fundet denne mor til Anders i et MH træ + 23-04-25: Fundet på et MH træ | Christensdatter, Anne (I503925)
|
| 3186 | 1-11-2020 Har fundet denne far til Frederik i et MH træ: - MEN pas PÅ da mange træer viser en anden far! + 23-04-25: Fundet ham på et MH træ terby af Blegind en datter til dåben, kaldt ELSE, frembåret af Niels Hasselagers steddatter Karen (Thomasdatter). Faddere var Peder Østerby Hans Løjenkær Søren Grenå og Christian Lindov, alle af Blegind. | Pedersen, Anders Østerby (I503920)
|
| 3187 | 1-11-2020 Har fundet denne mor til Frederik i et MH træ: https://www.myheritage.dk/site-family-tree-76810721/sorensen?rootIndivudalID=1000053&familyTreeID=1 - her hed hun Hansdatter, men i Afskrift i PDF står der Rasmusdatter af Blegind ved vielsen i 1779, d. 5-2 | Hansdatter eller Rasmusdatter, Karen (I503921)
|
| 3188 | 1-11-21 fundet i FS - her er vist mange børn, forældre og søskende | Olsen, Christian (I511418)
|
| 3189 | 1-11-21 fundet i FS - her vist mand og forældre og søskende | Eskildsen, Ane I (I511402)
|
| 3190 | 1-11-21 set i FS - hustru og 2 børn og forældre | Eskildsen, Rasmus I (I511403)
|
| 3191 | 1-11-21 fået et match med DNA matcher. Der er børn med hendes nye mand og søskende at se i denne, men ikke taget med her. | Svenningsen, Luise - Louise Kirstine (I507286)
|
| 3192 | 1-11-21 fået et match, her er der flere børn til hende | Krogh, Anne Kjerstine (I511384)
|
| 3193 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Kloth, A.M. (I511392)
|
| 3194 | 1-11-22 fundet på FS - familie + på Elses træ + (13-4-22 - Else) fundet på GENI - familie. Her står der Ane Kirstine, men jeg læser hendes navn som Ane Katrine | Jørgensdatter Kaae, Ane Katrine - Kirstine (I515215)
|
| 3195 | 1-11-22 fundet på FS - familie | Wogensen, Anna Maria (I507630)
|
| 3196 | 1-11-22 fundet på FS - familie | Læpel, Jørgen Christopher (I507993)
|
| 3197 | 1-11-22 fundet på FS - familie + Desuden fundet hende på Nørvang-herreds webside. Jens Madsen Rahbek *1763.06.24 Ahlergaard †1833.06.24 Dalagergaard, Borris. | Hansdatter Magergaard, Ragne - Magne - Magna (I515339)
|
| 3198 | 1-11-22 fundet på FS - børn | Wogensen, Christian Nissen (I502475)
|
| 3199 | 1-11-22 fundet på FS - familie | Lauritsdatter, Anne (I513101)
|
| 3200 | 1-11-22 fundet på FS - familie - De fik mange flere børn end vist. Hans far var Hans Christian Vinkel - Winkel, men slettet da jeg tror at han er forkert. Også hans mor | Winckel - Vinkel, Christian Petersen I (I513085)
|