Notater: Kringelum-Jensen slægten

Min fars og mors slægt

Match 8,101 til 8,200 fra 26,727

#	Notater	Knyttet til
8101	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Therkelsen, T. (I515138)
8102	24-10-22 fundet ham på FS - børn	Hansen Ganz, Knud (I515120)
8103	24-10-24 afskrift af Viby kirkebogen - se her	Nielsdatter, Bodil I (I511231)
8104	24-11-2020 fundet på FS her.: + 8 børn er vist + fundet på et MH slægtstræ	Thomasdatter, Karen I (I504438)
8105	24-11-2020 fundet i afskrift af kirkebogen (PDF) at hans tidl. kone er død: 1786 190b Begravet Niels Gartners hustru Birthe Pedersdatter 34 år og dødfødte barn + I afskrift fundet vielsen med den næste kone.: 1786 192b Copuleret Niels Gartner enkemand og Anne Sørensdatter i Snede viet i Dalby kirke Gartner til Niels Hansen Gartner! + fundet i PDF fil: : Øster Snede sogn 1708-1794 - side 25: 1750 Fol. 94b Døbt Hans Nielsen i Krollerup - Niels og Christiane, dette må være ham og hans tvillingesøster, der dog er død senere i 1750. Hans 1. pige døbes også Christiane = se her: 1750 94b Begravet Hans Nielsens barn i Krollerup - det må være Christiane? (Er vist udfor dåben i Kirkebogen til højre i spalten under døde) 4111,29292156 - opslag 95. Som nr. 3 efter 1750. Der står: Første søndag i Fasten, Hans Nielsen af Krollerup, ?? til daaben, kaldet Niels og Christiane, fad.: Israel Jørgensen, Ole Ninsbru, Jens do, Jens ?? + mere side 57: datter i (Øster) Snede viet i Dalby kirke fødte barn - side 57 e - Birthe Marie - side 59 rensdatter i Snede - Søren - side 61 datter i Båstrup Skovhus Christiane 11 år (Fra 1. ægteskab!) lash;dt 1749 iels Hansen født 1749 og Anna Sørensdatter født 1749, og deres børn: Birte Marie Nielsdatter født 1791, Søren Nielsen født 1794 og Inger Nielsdatter født 1796. Anna Andersdatter, mandens moder 85 år - enke født 1716 L BØRNENES ALDER I FORHOLD TIL FT1787. Derfor ikke oprettet dem, da jeg er usikker.	Hansen Gartner, 06 ane Niels (I69)
8106	24-11-2020 fundet i afskrift af kirkebogen (PDF) at hans tidl. kone er død: 1786 190b Begravet Niels Gartners hustru Birthe Pedersdatter 34 år og dødfødte barn, så kodet begge personer ind i MH træet.	Pedersdatter, Birthe (I504428)
8107	24-11-2020 fundet i et andet træ.: døbt: Eod D 1778 + Johannes første mand Peder Christensen Skoubølling døde10.10.-1811 umiddelbart før deres søn Peders fødsel 29.12. + Hun giftede sig anden gang 8.3.-1812 med Christen Knudsen, som var 14 år yngre end hende.	Sørensdatter, Johanne Lene (I504207)
8108	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Madsen, E. (I511750)
8109	24-11-2023: fundet på FS - familie - 24/11-23: jeg er kommet i tvivl om hendes forædre er rigtige, for hun er ikke vist i en afskrevet kirkebog for Vejlby sogn. Hendes forældre får: Kirsten 1769 - Jens 1773 - Søren 1751 og Niels 1785, senere kaldet Pagh i stedet for Lomholt. Alle årstal er ca.	Hansdatter - Lomholt, Karen I (I511741)
8110	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Madsen - Pridal, J.P. I (I511754)
8111	24-11-2024: fundet på FS - familie, fandt hans datter Maren som jeg havde i forvejen, og kunne koble dem sammen	Thuesen, Lars (I519337)
8112	24-11-2024: fundet på FS - familie, fandt hendes far som jeg lige havde fået ind ved en Smart Match fra MH, og kunne koble dem sammen	Larsdatter, Maren (I517518)
8113	24-11-2024: fundet på FS - familie	Thuesen Orschou, Jens (I519338)
8114	24-11-2024: fundet hende på GENI - familie	Meyer, Geske (I519331)
8115	24-11-2024: fundet hende på FS - familie + Fundet i afskrift dåben: BÅREN AF: ? Pedersdatter Otte Pedersens søster, Skarrild, (Faderens søster.?) FADDER Nr. 1: Christen Heesgaard (Heesgaard), Skarrild FADDER Nr. 2: Christen Jensen Møller, Skarrild Mølle, Skarrild FADDER Nr. 3: Anne Eriksdatter, Skarrild FADDER Nr. 4: Peder Eriksen, Skarrild FADDER Nr. 5: Margrethe Studsgaard, Klink, Skarrild	Ottesdatter, Anne - Ane (I519341)
8116	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Andersen, E. (I519333)
8117	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Andersen - Skaalum, L.H. (I369)
8118	24-11-2024: oprettet ham på FS - familie + fundet på et andet MH træ	Hansen, Aage Gotfred (I519332)
8119	24-11-22 fundet på FS - børn	Christiansdatter eller Seeman, Christina Maria I (I501781)
8120	24-11-22 fundet hende på FS - familie - MEN ER HUN NU HELT RIGTIG?	Lauritsdatter Buch - Bock, Bodil - Bodel Christina (I515431)
8121	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Skriver, H.J. (I515440)
8122	24-11-22 fundet ham på FS - familie	Sørensen, Terkel (I515430)
8123	24-11-22 fundet hende på FS - familie	Pedersen - Pedersdatter, Karen Marie (I515433)
8124	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Skriver, H.E.J. (I515439)
8125	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Pedersen, E.F.V. (I515437)
8126	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Pedersen, R.M. (I515438)
8127	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Christiansen, M. (I515435)
8128	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nielsen, N. (I515434)
8129	24-11-22 fundet ham på FS - familie	Jensen, Niels (I515428)
8130	24-11-22 fundet hende på FS - familie	Terkelsdatter, Christiane (I515429)
8131	24-11-22 fundet ham på FS - familie izing: border-box; color: #333333; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; background-color: #f7f7f7;">2-6-23 Fundet noget om ham/hende på et andet slægtstræ - men teksten er ulæselig	Nielsen, Niels Sindbjerg (I515432)
8132	24-11-22 fundet på FS - familie - tjekke efterkommere senere = 6-12 gen. + 6-12-22 fundet på arkiv.dk slægtsbøger mm om slægten (han står til sidst). DESUDEN er Rahbek slægten også vist her p>	Emborg III.B., Edvard Severin (I513302)
8133	24-11-22 fundet på FS - familie	Røer, Hans Mortensen I (I501780)
8134	24-11-22 fundet på GENI - børn	Nielsdatter, Ane (I515426)
8135	24-11-22 fundet på GENI - familie - her står: Edvard gik i skole i Vejle og senere i Broholm på Fyn. ca. 13 år gammel kom han med forældrene til Borupgaard. Her lærte han landbrug 3-4 år på hovedgården Kalbygaard i Laasby. Som ca 19-årig blev han mejeriforpagter på en herregård ved Hinnerup og var der i 2 år, hvorefter han blev mejeriforpagter på Ussinggaard ved Horsens. Han havde denne forpagtning i 6-7 år og havde i 9 år Østbirk præstegård i forpagtning, hvorpå han i 1876 overtog Arvad Mølle, der havde et tilliggende på 400 tdr.land. Til mølleriet hørte også et stampeværk, hvor tøjet (vadmel) fra klædefabrikken i Brande blev stampet. Stampeværket blev nedlagt omkring 1910. Ombyggede møllen og bortforpagtede mølle og farveri. Afstod i 1904 møllen til sønnen Henrik, men beholdt selv ca 125 tdr.land, og herpå opførte han en ejendom, som han drev til 1910. I Vejle Amts årbog 1943 fortælles følgende om Arvad Mølle: "det vides ikke, hvornår Arvad Mølle er grundlagt. Den omtales første gang 1664. Den tilhørte da ejeren af Refstrup. Den var ansat til 15-5-0-0 hardkorn og skyldte 25 ørtler mel i landgilde. På møllens jorder kund saas ½ td.rug, ½ td. byg og avles 3 læs hø. 1683 havde møllen et underfaldshjul og een kværn. Stenen var 1½ kv. høj og 2 sjællandske alen bred, "Vandet til samme mølle kommer af en sø, kaldet Rørbæk, saa og af Hastrup sø og har ingen mangel på vand, men berettes, at næring af søgningen er ganske ringe, fordi at nu i nogle års tid er bleven flere møller opbygt, og derfor udi nogle års tid har 2 møllere maattet quittere møllen udi stor armod, at de ej kunde udgive den store skyld, som er sat paa møllen". En ålekiste, sat til 5 skpr.hrtk., giver meget mindre, fordi Hastrup Gaards ejer har lavet en ny ålekiste, hvilket mølleren klager over. I en anden beretning i markbogen siges det, at møllehuset er 9 fag, og at møllen har temmelig søgning. - I modelbogen omtales møllen således: Har tilløb af stor å, og kan derfor ikke have mangel på vand, men undertiden for meget, så den bryder ud, uanset der er 7 stigbord for omløbet. Malegæster er nogle af Brande sogn og deromkring. Når omkostningen fradrages for møllen og dens værk at vedligeholde, og agtes at søgningen ikkun er temmelig, kan den ikke agtes højere end 5 tdr. Mlsk. Hrtk. Gl. mølleskyld 15-5-0-0. - Møllen blev i den ny matrikel ansat for 5-2-2-0 Mlsk. og jorden for 1-1-2-0 Hrtk. dvs. 1,19 td. Hrtk. på 16,1 td.land dyrket. Møllen skiftede ejer talrige gange i løbet af det 18.Årh. Sommetider var møllen selveje sommetider fæstet. Som det bl.a. meddeles i et skøde af 1763 betaltes der 40 rdl. i landgilde af møllen, når den var fæstet ud. Købesummen var i : 1721, 300 Sldlr. - 1763, 600 Rdl. - 1763, 1165 Rdl. og 1779, 2150 Rdl. i 1793 beskrives møllen som følger: 7 fag stuehus (300 Rdl.) heri 2 fag møllehus. Egebindingsværk, strå og lyngtækket samt klinede vægge. Deri er 2 kværne og 1 stampeværk med 2 køller og et trug. Den ene sten var 9 Kv 2 tommer, den anden 1½ alen i diameter. Der var 2 vandhjul, "den store 7 Al. høj og den mindre 4 Al. lang" (550 Rdl., 6 fag ovnhus og møllestald. 10 fag lade og porthus og 9 fag stald og fæhus (ialt vurderet til 1000 Rdl.) - Ca 1820-30 blev møllens jord takseret til 2-2-0-2 3/4. Møllen blev drevet ved underfaldsvand og kunde male på alle årstider. 1838 formaledes årlig ca 1000 tdr korn til mel og gryn og stampedes ca 1000 alen tøj".	Emborg III.B., Edvard Severin (I513302)
8136	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Emborg, H.P. (I513308)
8137	24-11-22 fundet på GENI - familie - her står: Bosat på Petersholm Vejle, senere Borupgaard pr. Horsens. ------------------------------ JPE fik kort efter giftermålet plads som mejeriforpagter på garden Petersholm, var senere i 5 år Mejeriforpagter på Borupgaard i Kattrup Sogn. ine børnebørns ane nummer 64). Tidligere troede jeg, at et portrætfotografi kort efter hans bryllup (1837) var af ham, men nej. Den nye franske fotokunst var blevet præsenteret 2 år efter brylluppet (1839), og derfor troede jeg, at billedet var et af landets første kanonfotografier, men nej. Dansk/franske fotonørder overbeviste mig, dét pågældende portrætfotografi er langt yngre, end hvad jeg tidligere troede. Antagelig er det i stedet for skudt af en af de 4 sønner. Slægtsforskning i en nøddeskal - HVAD man tror på. Jeg skriver, som jeg tror livet var. Ikke som kirken, ikke som militæret, ikke som embedsværket (og herefter tror jeg snart heller ikke længere på Julemanden). ------------------------------ Lille Jens var blevet født i Norge (1814), forældrene havde siden deres bryllup (1809) forpagtet det mondæne landsted Langsæ Gård i Arendal oppe ved Skagerrak (senere Arendal Rådhus, i dag lokalarkiv og museum). Han var blevet født 5 år efter brylluppet, i slutningen af den blomstrende florissante handelsperiode, i de stolte sejlskibes tidsalder, og i konsekvens af alle de fordum fredsfyldte år (1720-1801) havde dengang også guldaldergenerationen set dagens lys. Som perler på en snor danske og norske genier. Fredstid i 81 velsignede år efter sidste svenskerkrig. Slottet Fredensborg blev bygget som et monument for freden (fred indtil 13 år før hans fødsel i 1814, stadigvæk den længste fredstid nogensinde). ------------------------------ Slaget på Reden (1801) afsluttede fredstiden (guldalderen), og 5 år senere i slutningen af 1806 udstedte Napoleon sit dekret om fastlandsspærring, der forbød handel med Storbritannien. Storbritannien svarede igen ved at forbyde neutral handel mellem fjendtlige havne, hvilket skabte store vanskeligheder for de tilbageværende neutrale lande, heriblandt Danmark-Norge. Sommeren 1807 sendte Storbritannien en større invasionsflåde til Østersøen med det formål at kræve den dansk-norske flåde udleveret, verdens næststørste efter den britiske, af frygt for den skulle falde i Napoleons hænder. Den dansk-norske flåde var dét år ikke genstand for nogen større udrustning, og de fleste skibe lå aftaklede i flådens leje på Holmen i København. Den britiske flåde bestod af 24 linieskibe, 22 mindre skibe samt transportfartøjer, flest britiske og tyske lejesoldater sammenlagt 30.000 sømænd. Forhandlingerne forblev resultatløse, og konsekvensen blev verdens første terrorangreb (Københavns Bombardement 1807). ------------------------------ Danmark-Norge allierede sig derefter i direkte konsekvens med Frankrig imod Storbritannien. Napoleonskrigene ramte alt og alle, også endnu 7 år inden min tipoldefar var blevet født hans kommende morfar Johan Rendtlers indbringende handelsskibe (fragtskibe i den berygtede trekanthandel, sammenstuvede sorte negere fragtet over og solgt som slaver på Jomfruøerne, derfra hjem med sukker, tobak og alverdens stærkt eksotisk, og igen ufortøvet videresejlet med krudt og skydebøsser til fortet Christiansborg i Afrika). Endvidere blev hele Norge efterfølgende ramt af hungersnød. Længe havde seddelpressen kørt uhæmmet, krigsvanviddet skulle jo finansieres, og konsekvensen var ikke udeblevet. Statsbankerotten (1813) var en enorm devaluering af tvillingrigets møntfod. ALLE skulle betale for festen (pengesedler lydende på rigsdaler kurant blev ombyttet til nytrykte rigsbankdaler i forholdet 6:1) nge danske prins Christian Frederik, 26 år gammel i 1813, blev udnævnt til statholder i Norge, og 1 år senere (17/5-1814) blev Norge skilt fra Danmark. Derved ophørte den sidste rest af den store nordiske union siden Margrete 1 (norske Grønland, Island og Færøerne tilfaldt Danmark, og tyske Helgoland tillfaldt Storbritannien, den sindssyge britiske konge Georg 3). Eidsvoll-forfatningen blev underskrevet i Eidsvoll nordøst for Oslo, og på selve festdagen blev den unge danske statholder udråbt til Konge af Norge. Lille Jens var mindre end 3 måneder gammel. Lige siden har datoen 17. maj været en mægtig højtidsfuld festdag. I intet andet land fejres grundloven højere, og i Norge er det først og fremmest befolkningen der fester, ikke bare regeringen. Efter festen blev Norge imidlertid angrebet af Sverige, på det tidspunkt var Sverige allieret med Storbritannien imod Frankrig, og krigen resulterede i, at Norge blev underlagt det svenske kongerige (10/10 1814). ------------------------------ Norge var storpolitisk blevet banket tilbage på plads af franske Jean-Baptiste Bernadotte (ny svensk kronprins, senere svensk konge under navnet Karl Johan). Krigen var forankret i Kieltraktaten / Wienerkongressens kompromis, og var officielt kompensation til Sverige for netop at have måttet afstå Finland til Rusland. Med et elitært pennestrøg var den nye norske konge Christian Frederik blevet fjernet, men Eidsvoll-forfatningen forblev (bemærkelsesværdigt, at den forblev). Den officielle danske konsekvens over "det danske tab af Norge" var, at den sorte skole blev kasseret. Sorte skole, på grund af præstens sorte kjole, folkeskolen de forudgående 75 år. Ingen egentlig læring (ikke læse, skrive og regne), alene religiøs indoktrinering (pietisme). Seminarieuddannede lærere overtog undervisningen, og officielt blev "en lov givet af kongen" om 7 års undervisningspligt. Åbenbart panik i eliten på grund af "det danske tab af Norge", nødvendigvis skulle almuebørnene fremover lære noget udbytterigt. At tænke SELV, ikke længere HVAD, de skulle tænke. Det var i 1814, nu til dags er ræsonnementet stille, roligt og næsten ubemærket blevet mere speget (nu må hverken skolelærerne eller almuebørnene tænke alt for selvstændigt) 815, og i de samme tider mødte den stenrige morfar Johan Rendtler sin vanære. Igennem 8 år havde han kæmpet imod Napoleonskrigenes efterdønninger. Flere skibe havde han mistet siden terrorangrebet (1807), og til sidst var han blevet dømt. Underretten i 1816 og højesteret i 1817. Dømt æreløs, falskmøntner og livstidsstraffefange i jernlænker på det uhyggelige gamle kongeslot Akershus. Mor Marens storebror onkel Andreas ansøgte, at hans far måtte beholde sin ære, og på familiens bekostning i stedet for Akershus Oslo blive indsat på Munkholm Trondheim, hvor Peder Schumacher Griffenfeld havde siddet i 64 år (1635-1699). Ansøgningen blev afslået, og efter 3 år døde morfar Johan bare 61 år gammel i sine jernlænker. Højt at flyve, dybt at falde. Mor Marens onkel, storkøbmanden Jørgen Rendtler i Kragerø, blev mindre end halvt år efter sin bror død (1820) officielt udnævnt til dansk vicekonsul. Mor Marens yngre halvbror onkel Laurits blev dømt medskyldig og indsat, men senere blev han landsforvist, og der hviskes, tiskes og rygtesmedes, at han blev en af de flygtede sørøverkaptajner ovre i Caribien ved de danske jomfruøer (De Vestindiske Øer) p>Skamfuld rejste lille Jens bare 3 år gammel med sin mor og far + 2 ældre brødre til far Rasmus jyske hjemland i Danmark. Drengenes far var opkaldt efter sin farfar Erasmus Emborg, der i sin tid efter Aarhus Katedralskole på universitetet ovre i København havde fået sit øgenavn Emborg institueret til efternavn (1714, Rasmus fra Emborg, en landsby i det jyske højland ved Mossø). Far Rasmus havde haft sin barndom på den historiske herregård Hanstedgård nord for Horsens, og lejede fra 15/4 1817 et pænt nybygget hus uden for Smedegades gamle byport i Horsens. "At rejse, er at leve", sagde H. C. Andersen - dengang 12 år i Odense - hans biologiske far var med sin nye kone rejst på en flere år lang oplevelsesfærd rundt i det gamle Europa, men dengang måtte almindelige mennesker ikke rejse ud over kirke-sognets grænse, i hvert fald ikke uden øvrighedens tilladelse, og desuden var en rejse både livsfarlig og meget bekostelig. Min lille familie sejlede antagelig til deres nye liv på et fragtskib fra havnen i Arendal til havnen i Horsens (og den rejse har garanteret ikke været billig) engt forbudt ikke at være ansat, og løsgængeri blev straffet hårdt. Far Rasmus begyndte som gartner - som grønsagshandler, anlægsgartner eller som havearkitekt (?). Vejviseren nævner ham i 1832 og 1833 som gartner i Badstuegyde 183 / Badstuestræde 10, i 1841 som gartner i Borgergade 3/18-20, men i 1850 som forhenværende gartner på samme adresse, 3 år senere (1853) døde far Rasmus 74 år gammel. Den detroniserede norske konge Christian Frederiks officielt fraskilte og skruptossede prinsesse Chalotte Frederikke boede allerede i byen, hendes "uægte" søn Fritz (uægte = ikke ægte = ikke kirkens ægteskab - biologisk far var sanglæreren Édouard du Pay) var blevet taget fra hende, aldrig igen måtte hun se barnet, og selv var hun i 1810 blevet forvist helt over til det mørke Jylland i Horsens, til den russiske zar-families gamle slot (palæet) oleonskrigenes ar var overalt blevet mejslet ind. Efter Slaget på Reden (1801) havde Danmark-Norge fortsat forholdt sig neutralt, men 6 år senere havde verdens første terrorangreb også herhjemme indridset krigenes rædsler (Københavns Bombardement 1807). Konflikten var eskaleret allerede et halvt år senere i Slaget ved Sjællands Odde (1808). Søhelten Peter Willemoes var der på linieskibet Prins Christian Frederik blevet ramt af en dødbringende kanonkugle. I Danmark havde fjenden været Storbritannien, og desforuden havde spanske hjælpetropper trampet rundt (lejesoldater). Spaniolerne havde i 1808 tillige været indkvarteret i Horsens, men allermest berygtede er de vel for den fatale slotsbrand samme år på Koldinghus. Fra 1809 besatte briterne Anholt. Som lille Jens var ankommet til Horsens, blev far Rasmus lillebror onkel Jørgen præst ved arresthuset i København, og 3 år senere (1820) blev Pastor Emborg indsat som sognepræst på den jyske vestkyst ved Lemvig i Dybe og Ramme sogne - hvor den største skibskatastrofe nogen sinde havde udspillet sig juleaftensdag 1811 - der var en gruelig storm, og 2 store britiske krigsskibe var udsat for kaperangreb, officiel dansk/norsk krigsførelse, hvorefter de 2 orlogsfartøjer med deres store besætninger grundstødte ud for Thorsminde. Stadigvæk ligger 1.391 lig begravet i klitterne, fordi dengang ville præsten ikke have fjenderne begravet på sin kirkegård. Dødemandsbjerget, blev fjendernes gravsted (en mindesten står ved Bøvling Klit) . Han havde gjort det, fordi der var store penge at tjene. Dengang eksisterede efternavne ikke for almindelige mennesker, og derfor havde skomageren ikke noget efternavn. Navneloven kom først 16 år senere (1828). Den første lov om efternavne fulgte til punkt og prikke praksis fra kirkens protokoller - barnets fars fornavn var af hensyn til eventuel arv altid blevet indskrevet i dåbsprotokollen. Arv kom jo alene fra barnets far, men indskrevet på en speciel kristen måde, ikke fx barn af Anders, men som Andersen. Derved opstod sen-navnene, og de var forhadte. Sen-navne før 1828 er falske. Ingen havde nogen sinde tidligere haft et sen-navn til efternavn, sen-navnet var alene indskrevet i kirkens dåbsprotokol. Derimod var øgenavne nødvendige - barn af hende eller af ham - kom hvorfra - beskæftigelse - og så videre. Bagefter skulle folk fastfryse dét sen-navn som slægtens efternavn i al evighed, men ikke alle. Ikke hverken de fine eller de halvfine, sognepræstens magt i et lille lokalsamfund var enorm. Adelsnavne havde allerede eksisteret i 302 år, i 1526 havde militæret efter tysk standard indført efternavne til de rige, de der betalte til landets hær. Militæret skulle registrere alle de "ægte" - hvilke slægter der til gengæld var berettiget til økonomiske fordele og skattefritagelse. Adelsnavne sagde man, adel betyder gammel (spændende efternavne fx inspireret af våbenskjoldets tegning) forlod sin kone og en 7 år gammel adoptivsøn Hans Christian (1812). Bemærkelsesværdigt, at børneflokken kun talte 1 barn, fordi det normale var store børneflokke. Børn var tidens pensionsordning, og børnedødeligheden var kolossal. De fattige havde mange børn, og de rige havde mange glæder. Napoleon mødte sit Waterloo i 1815, og skomageren (lejesoldaten) døde syg og udtjent i 1816. Enken blev gift igen (1818), igen med en skomager. Plejebarnet Hans Christian, der siden sit livs spæde begyndelse (2/4 1805) var blevet ammet af enken, var den senere verdensberømte eventyrdigter H. C. Andersen, og da han i 1815 fyldte 10 år i Odense, blev hans biologiske far, den detroniserede norske konge prins Christian Frederik, gift igen. Biologisk mor var den adelige Elise Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær Slot på Langeland. Eventyrdigteren er som snydt ud af næsen på hende, efterfølgende fødslen var hun - 16 år gammel - blevet gift til venstre hånd med prinsen (morganatisk gift, alene officielt i følge udenlandske leksika). I 1815 stod prinsesse Caroline Amalie af Augustenborg brud til højre hånd, og de nygiftes store fornemme hus blev det gamle kongeslot i Odense. Derefter rejse brudeparret på en flere år lang oplevelsesfærd rund i det krigshærgede Europa (og Hans Christian sagde "at rejse, er at leve") h;n Fritz. Stadigvæk måtte han aldrig igen se sin rigtige mor, hvilket vel forståeligt nok plagede ham igennem hele hans korte liv. H. C. Andersens officielle mor (ammen, skomagerens kone - endnu ikke skomagerens enke) blev ansat på slottet officielt som vaskekone. Fritz fyldte 7 år i 1815, og lilleprinsens grandonkel, den gamle enevældige konge Frederik 6, udnævnte et hold på syv af rigets bedste professorer til at undervise i dansk, latin, fransk, tysk, religion, historie, geografi, geometri, aritmetik, gymnastik, musik og dans. Beklageligvis fik den unge prins ikke megen glæde af undervisningen - dét gjorde derimod den treethalvt år ældre H. C. Andersen (der i flere sammenhænge officielt er omtalt som en af prinsens rigtigt gode lejekammerater på slottet) g;rhundrede. Året efter (1828) gjaldede alle fanfarerne i hele Danmark - navneloven blev givet af kongen, efternavne til hele pøblen, og i kongens hovedstad København stod der kongeligt bryllup - i Horsens samledes man og hyldede prinsesse Charlotte Frederikke ude foran det gamle fornemme palæ, fordi brudgommen var hendes "uægte" søn Fritz, den senere konge og grundlovens giver Frederik 7. Guldkaretens smukke brud var den gamle enevældige konges datter, brudeparret blev gift i 1828, separeret i 1834 og skilt i 1837. Prinsesse Charlotte Frederikke stod i vinduet og græd. Mange har nok stået der i Horsens og hyldet hende - måske stod også Emborg-drengene der (Jens den yngste var blevet en stor halvvoksen dreng på 14 år) eriet. Brudens forældre var fra Holsten, en lang tysk anetavle blev senere udarbejdet af Personalhistorisk Institut i København - oplyste i sin tid Dansk Slægtsforskning i Fredericia. Verdens første andelsmejeri, Hjedding Andelsmejeri i Vestjylland, blev først startet op 45 år senere. Hollænderi, sagde man dengang, og fruen har rimeligvis været holstensk ekspert. Forpagtningen, har utvivlsomt været betydelig, og må vel ha' været finansieret af forældrene. Den gamle enevældige konge Frederik 6 døde et par år efter brylluppet, han havde sammenlagt været regent i 55 år, kronprinsregent i 24 år (1784-1808) for sin sindssyge far Christian 7, og derefter selv konge i 31 år (1808-1839). Ny konge blev prins Christian Frederik under navnet Christian 8 - den nye konge var med tiden blevet 53 år gammel, og var for norskfødte Jens en gammel kending. Ingen kunne vide, at igen ville det blive en kortvarig fornøjelse (kun 8 år, 3/12 1839 - 20/1 1848) hollænderi og blevask, 2 af 5 børn var blevet født (5 var ikke mange), drengenes storesøster var den første, og hun var faktisk en forbrydelse - bare 7 måneder efter kirkebrylluppet. Desuden skete der meget under deres nye konge, usædvanligt meget ligesom i sin tid i Norge, men meget er nok ikke officielt. 1840 blev doktor Dampe, der et kvart århundrede tidligere på Københavns Universitet havde forelæst om Eidsvoll-forfatningen, så godt som benådet (dødsstraf/livsvarigt fængsel). 1843 blev Tivoli indviet. 1845 blev Galathea (1) sendt ud på en videnskabelig verdensekspedition. 1847 blev jernbanen fra København til Roskilde indviet. Ydermere ville kongen som enevældig (måske dråben, der fik bægeret til at flyde over) ophæve enevælden og underskrive en grundlov ligesom den, han havde været med til at skrive i Eidsvoll, men så fik han hjertestop. Pludseligt og gådefuldt, hjertestop på Christian 8.s Palæ på Amalienborg (mumles officielt med uld i mund) værket mente, at lige meget om Christian Frederik var prins eller konge, var han en rigtig skidt knægt. Kun "uægte" (biologisk far var adjudanten Frederik von Blücher), og officielt skyldtes den første slotsbrand på Christiansborg en skorsten i hovedfløjen på lilleprinsens officielle far arveprins Frederiks gemakker. Men var det ikke i virkeligheden den 7 år gamle skide knægt, der havde lejet med ilden. Senere officielt noteret for 10 "uægte" børn (hvilket jo hver gang havde kostet embedsværket det hvide ud af øjnene), men deriblandt ikke H. C. Andersen. Første efterladte venstrehåndskone boede i Berlin, den anden officielt fraskilte højrehåndskone var blevet forvist til Horsens (siden 1829 boet i Rom, bortgået 1840), og den tredie efterladte havde inde midt i København protegeret Grundtvig i Vartov Kirke - på trods af, at embedsværket forinden havde sat ham under livsvarigt censur. Enkedronningen havde altid været rebelsk. Ikke uden betydning, at hun jo (biologisk, ikke officielt) var datters datter af den rebelske, halshuggede Struensee (så måske derfor) unne med deres rosenrøde glansbilleder overmale/skjule virkeligheden. Konsekvensen blev, at enevælden måtte opgives. Det er efterhånden hen ved 200 år siden, og min familie må vel netop være flyttet fra Vejle til herregårdsmejeriet på Broholm nord for Svendborg, men desværre aner jeg intet om mine tipoldeforældres eventuelle meninger. Derimod skrev den "uægte" søn H. C. Andersen "Kejserens nye klæder" og "Hvad fatter gør, er altid det rigtige" (uanset bliver en test af gener garanteret ALDRIG aktuel) ståeligt, hans mærkværdige harske opvækst taget i betragtning, men officielt - ifølge embedsværket - udviste den nye konge ufortøvent handlekraft og gav grundloven. Ja, jo, ja officielt blev en grundlovskommissionen omgående nedsat i kongens navn - med embedsværket som lobbyister - og året efter, grundlovsdag 1849, blev loven underskrevet. Grundloven var imidlertid IKKE inspireret af Eidsvoll-forfatningen. Tvært imod 2 divergerende principper. Folkesuverænitetsprincippet CONTRA magten hos folk og konge i forening - og DERFOR fortsatte embedsværket med at bestemme enevældigt. Vurdere, siger det gerne, og dét bøjer vi os for. Igen og igen, med 189 års erfaring (1660-1849) betød det intet, om bossen var konge eller minister. Javel Herr Minister (chefer kommer og går, men embedsværket består) jesoldater blev omstruktureret til nationale soldater. Min familie forlod Fyn cirka 1852, rejste op imod det jyske højland nord for Horsens, og forpagtede der mejeriet på herregården Borupgaard. 74 år gammel døde far Rasmus i Horsens (1853), hans norskfødte yngste søn Jens var blevet 39, boede fornemt på Lille Borupgaard med sin internationale familie, tyskfødte svigerdatter Frederikke og 5 pæredanske børnebørn. Et tiår senere (1863) døde den officielt intelligente konge Frederik 7. Europas svigerfar blev derefter konge som Christian 9, og året efter - dengang jeg drog af sted, min pige ville med, hurra hurra hurra - i krigen 1864 blev de danske nationale soldater slagtet (Dybbøl). Efter det traumatiske nederlag (til Østrig og Tyskland) ophørte kongerigets traditionelle rolle som stormagt. Udenrigspolitikken blev omlagt, altid lige siden har Danmark holdt mest med den stærkeste (ikke officielt, men reelt). Uanset hvad som helst, først Tyskland (indtil krigen vendte) siden USA. Nu er nationalitetsbegrebet igen ved at forsvinde, fordi nu omstruktureres militærmagt til computerstyringer, statsløse dræberrobotter og smart intelligens (bedre/billigere) r gammel. Godt og vel et års tid senere (1867) døde konen Frederikke, og endvidere døde en voksen søn et par år senere igen. Hvordan og hvorfor véd jeg ikke, antagelig var alle 3 dødsfald arbejdsrelateret. Forinden var nok en voksen søn forsvundet fra Melbourne som guldgraver down under i Australien. Kun 2 af familiens 5 børn skabte efterkommere, 1 fra Arvad Mølle på 400 tønder jysk hede nord for Brande (hvad udad tabes, skal indad vindes), og 1 fra Samsø. Mor Maren var sej, hun overlevede alt og alle. Hendes mor døde i barselssengen, hendes far døde i fængslet, og hun overlevede sin mand, far Rasmus, sin yngste søn Jens, sin svigerdatter Frederikke og flere børnebørn - og oldebørn. Selv døde hun i 1871, til sidst solgte hun bid for bid af sine kostbare guldsmykker fra de gode gamle dage. Hun ligger begravet i Horsens, måske ligger hun og smiler til os, hendes farfar var "uægte" søn af de ældste kendte slægtsrødder i Europa (House of Welf)	Emborg, Jens Peder (I515424)
8138	24-11-22 fundet på GENI - børn + 3-12-22 fundet på FS - familie	Jepsdatter, Karen (I510015)
8139	24-11-22 fundet på GENI - familie - Margarethe Catharine Friederica Mejer - gift Emborg - blev kaldt Frederikke Emborg.Blev uddannet ved husgerning og havde ved giftermålet plads hos agent Nyholm på Petersholm.	Meier, Margarethe Cathrine Frederikke (I515425)
8140	24-11-22 fundet på GENI - familie- under hans morfar står der: Oluf Nielsen Ravn, giftede sig i 1730 med Ane Nielsdatter, født 1709, og de overtog gården i 1732. Den bestod af 34 fag huse, hvoraf de 14 var noget brøstfældige. Besætningen var på 4 bæster, 4 køer, 3 ungkvæg og 10 får. Oluf Raun døde i 1752, og en fremmed, Niels Nielsen, kom som fæster. je af Koldinghus rytterdistrikt. Køberen blev SørenPedersen Qvist fra Skærup, født 1741, søn af Peder Sørensen Qvist, som i 1761 havde købt gård nr. 12 i Gauerslund. Søren fik sine kongelige skøder 6.1.1767 og 18.10.1769 på hartkorn 5-3-1-1- samt 1/8 af Stablings enge. Søren P. Qvist havde omtrent samtidig med sit køb af gård giftet sig med Mette Jørgensdatter, der er et par år yngre.	Ravn, Oluf Nielsen (I510012)
8141	24-11-22 fundet på FS - børn + 8-2-23 fundet på et andet TNG slægtstræ	Stephansen, Anders I (I510070)
8142	24-11-22 fundet i Gauerslund bind II " Spredte træk af Sognets Historie" på side 539 nederst - han hedder Anders Hansen Ladegaard, slettet Pedersen det er forkert! r bl.a. om GÅRD nr. 6. ANDKÆR BYGADE 14, Matr. Nr. 11.: = Hans Nielsen Ladegaard fra Gårslev overtager fallitboet, hvor bygningerne er ret gode med bl.a. et stuehus på 10 fag, men der var som sagt ingen besætning. Hans Ladegaard havde haft gård nr. 10 i Gårslev. Han var født 1693, og gift 7.12.1721 med Sidsel Andersdatter, født 1690. - I 1759 overtager sønnen Anders Hansen [Ladegaard] fæstet. Han var født 10.11.1727 og havde 13. juni 1759 giftet sig med Barbara Sørensdatter Ravn, født 1736. De købte gården til selveje. Begge hans forældre døde med ganske kort mellemrum i november-december 1765. Anders døde 19. febr. 1792, og sønnen Jorgen Andersen Ladegaard, født 1768, overtog gården, hvor der var en gæld af Kongelige Penge (halvdelen af købesummen) på 565 rdl. 55 sk. Han giftede sig 3. juli 1798 med Barbara Hansdatter, født 1771 som datter af Hans Sørensen Raun i Brejning. Jørgen Andersen Ladegaard døde 19. august 1810, og Barbara giftede sig så med Jørgen Jørgensen (Ladegaard), født 1783. ren Jørgensen Ladegaard (født november 1808) sig med Ane Johanne Hansdatter. født 1821 i Vejlby, og de overtog så gården, hvor hans forældre kom på aftægt. Næste skift skete, da Søren og Anes søn, Jørgen Sørensen Ladegaard, født i oktober 1851. den 31. marts 1876 giftede sig med Mette Marie Pedersdatter Bjerre, født i september 1849 på Bjerregården i Brejning. De blev de sidste af slægten på gården, idet de i 1896 solgte til sønderjyden Hans Henrik Jolmann. - Jørgen Ladegaard flyttede med familien til Børkop, hvor han blev vært ved Landbohjemmet.	Ladegaard, Anders Hansen I (I509986)
8143	24-11-22 fundet i Gauerslund bind II " Spredte træk af Sognets Historie" på side 539 nederst. Her står bl.a. om GÅRD nr. 6. ANDKÆR BYGADE 14, Matr. Nr. 11.: = Hans Nielsen Ladegaard fra Gårslev overtager fallitboet, hvor bygningerne er ret gode med bl.a. et stuehus på 10 fag, men der var som sagt ingen besætning. Hans Ladegaard havde haft gård nr. 10 i Gårslev. Han var født 1693, og gift 7.12.1721 med Sidsel Andersdatter, født 1690. - I 1759 overtager sønnen Anders Hansen [Ladegaard] fæstet. Han var født 10.11.1727 og havde 13. juni 1759 giftet sig med Barbara Sørensdatter Ravn, født 1736. De købte gården til selveje. Begge hans forældre døde med ganske kort mellemrum i november-december 1765. Anders døde 19. febr. 1792, og sønnen Jorgen Andersen Ladegaard, født 1768, overtog gården, hvor der var en gæld af Kongelige Penge (halvdelen af købesummen) på 565 rdl. 55 sk. Han giftede sig 3. juli 1798 med Barbara Hansdatter, født 1771 som datter af Hans Sørensen Raun i Brejning. Jørgen Andersen Ladegaard døde 19. august 1810, og Barbara giftede sig så med Jørgen Jørgensen (Ladegaard), født 1783. 0cm 15.05pt 10.3pt .5pt;">Ca. 1844 giftede Barbaras søn af første ægteskab, Søren Jørgensen Ladegaard (født november 1808) sig med Ane Johanne Hansdatter. født 1821 i Vejlby, og de overtog så gården, hvor hans forældre kom på aftægt. Næste skift skete, da Søren og Anes søn, Jørgen Sørensen Ladegaard, født i oktober 1851. den 31. marts 1876 giftede sig med Mette Marie Pedersdatter Bjerre, født i september 1849 på Bjerregården i Brejning. De blev de sidste af slægten på gården, idet de i 1896 solgte til sønderjyden Hans Henrik Jolmann. - Jørgen Ladegaard flyttede med familien til Børkop, hvor han blev vært ved Landbohjemmet.	Ladegaard, Hans Pedersen (I509995)
8144	24-11-22 fundet i Gauerslund bind II " Spredte træk af Sognets Historie" på side 540 - hendes far er Hans Sørensen Raun, fra Brejning. Da Jørgen dør d. 19-8-1810 gifter Barbara sig med Jørgen Jørgensen (Ladegaard), født 1783! View>seemeOther>apTextWithPunct/> llFrac m:val="off"/>ryLim m:val="undOvr"/>at="false" DefPriority="99""heading 1"/>ue"ception Locked="false" Priority="9" SemiHidden="true"rue" QFormat="true" Name="heading 6"/>iority="9" SemiHidden="true""heading 9"/>"/>LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"on Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true""false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"d="false" Priority="39" SemiHidden="true"xception Locked="false" Priority="39" SemiHidden="true""/>e" Name="toc 7"/>eWhenUsed="true" Name="toc 9"/>"true"sed="true" Name="index heading"/>" UnhideWhenUsed="true"en="true" UnhideWhenUsed="true" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true""false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"ked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"tion Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"ked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"e" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"Hidden="true" UnhideWhenUsed="true"" UnhideWhenUsed="true"ideWhenUsed="true"nhideWhenUsed="true" UnhideWhenUsed="true"e" UnhideWhenUsed="true"ue"nUsed="true" Name="Default Paragraph Font"/>WhenUsed="true"nhideWhenUsed="true"rue" UnhideWhenUsed="true"den="true" UnhideWhenUsed="true"WhenUsed="true"true"true" UnhideWhenUsed="true"rue" UnhideWhenUsed="true"en="true" UnhideWhenUsed="true"Hidden="true" UnhideWhenUsed="true"iority="22" QFormat="true" Name="Strong"/> Name="Document Map"/>Name="E-mail Signature"/>ue"sed="true"sed="true"rue"d="true"nUsed="true"eWhenUsed="true" UnhideWhenUsed="true"hideWhenUsed="true"" UnhideWhenUsed="true"true" UnhideWhenUsed="true"den="true" UnhideWhenUsed="true"emiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"alse" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"ocked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"tion Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"dException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true":LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true":LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true":LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true":LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true":LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true":LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true":LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true":LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"effects 3"/>e="Table Elegant"/>ue"":LsdException Locked="false" SemiHidden="true" UnhideWhenUsed="true"alse" Priority="1" QFormat="true" Name="No Spacing"/>sdException Locked="false" Priority="62" Name="Light Grid"/>ing 2"/>ame="Medium Grid 1"/>iority="70" Name="Dark List"/>d="false" Priority="73" Name="Colorful Grid"/>"/>iority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 1"/>d="false" Priority="70" Name="Dark List Accent 1"/>st Accent 1"/>="false" Priority="61" Name="Light List Accent 2"/>Accent 2"/>="false" Priority="66" Name="Medium List 2 Accent 2"/> 2 Accent 2"/>lse" Priority="71" Name="Colorful Shading Accent 2"/>d Accent 2"/>lse" Priority="62" Name="Light Grid Accent 3"/>2 Accent 3"/>"false" Priority="67" Name="Medium Grid 1 Accent 3"/>3 Accent 3"/>false" Priority="72" Name="Colorful List Accent 3"/> Accent 4"/> Priority="63" Name="Medium Shading 1 Accent 4"/> Accent 4"/>false" Priority="68" Name="Medium Grid 2 Accent 4"/>ent 4"/>alse" Priority="73" Name="Colorful Grid Accent 4"/>ent 5"/>e" Priority="64" Name="Medium Shading 2 Accent 5"/>Accent 5"/>alse" Priority="69" Name="Medium Grid 3 Accent 5"/>ccent 5"/>lse" Priority="60" Name="Light Shading Accent 6"/>6"/>lse" Priority="65" Name="Medium List 1 Accent 6"/>ccent 6"/>lse" Priority="70" Name="Dark List Accent 6"/>cent 6"/> Locked="false" Priority="21" QFormat="true"" Priority="32" QFormat="true"den="true"ption Locked="false" Priority="41" Name="Plain Table 1"/> Table Light"/>rity="48" Name="Grid Table 3"/>ed="false" Priority="51" Name="Grid Table 6 Colorful"/>ble 1 Light Accent 1"/> Locked="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 1"/>e="Grid Table 6 Colorful Accent 1"/>Light Accent 2"/>d="false" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 2"/>d Table 6 Colorful Accent 2"/>Accent 3"/>se" Priority="49" Name="Grid Table 4 Accent 3"/>e 6 Colorful Accent 3"/> 4"/>iority="49" Name="Grid Table 4 Accent 4"/>lorful Accent 4"/>="49" Name="Grid Table 4 Accent 5"/> Accent 5"/>LsdException Locked="false" Priority="47" Name="Grid Table 2 Accent 6"/>Name="Grid Table 4 Accent 6"/>t 6"/>="false" Priority="47" Name="List Table 2"/>ion Locked="false" Priority="50" Name="List Table 5 Dark"/>ble 7 Colorful"/>tion Locked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 1"/>st Table 5 Dark Accent 1"/>Accent 1"/>ocked="false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 2"/>le 5 Dark Accent 2"/> 2"/>"false" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 3"/>ark Accent 3"/>" Priority="48" Name="List Table 3 Accent 4"/>cent 4"/>LsdException Locked="false" Priority="46"rity="48" Name="List Table 3 Accent 5"/>"/>eption Locked="false" Priority="46"48" Name="List Table 3 Accent 6"/> tober 1851. den 31. marts 1876 giftede sig med Mette Marie Pedersdatter Bjerre, født i september 1849 på Bjerregården i Brejning. ; margin: 0cm 5.65pt .2pt 26.85pt;">De blev de sidste af slægten på gården, idet de i 1896 solgte til sønderjyden Hans Henrik Jolmann. - Jørgen Ladegaard flyttede med familien til Børkop, hvor han blev vært ved Landbohjemmet. Hans datter Petrea (født 18.9.1885) blev gift med snedker Jens Herman Madsen, og hun har fortalt, at Jolmann nok regnede med at skulle tjene mange penge på gården. På gården stod et gammelt standur fra 1788, og det måtte (ifølge overtroen?) ikke forlade gården. Da Jolmann i 1904 solgte gården, tog han uret med sig, men af uforklarlige grunde sendte hans arvinger det nogle år senere tilbage til Petrea Madsen.	Hansdatter - Ravn, Barbara (I515427)
8145	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nielsen, K.M. (I515436)
8146	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Anthoni, A.C.P. (I516937)
8147	24-12-2023: fundet ham på FS - familie	Mathiesen Lange, Niels (I517182)
8148	24-12-2023: fundet hende på FS - familie - hun har MANGE aner fra NORGE igennem hendes fars gren. Og igennem hendes fars mors gren er der mange fra Ribe amt og en del Galt, Frost, Bugge,	Resch, Regina Laurente (I517185)
8149	24-12-2023: fundet på FS - familie	Jacobsdatter, Dorthea Sophie (I517184)
8150	24-12-2023: fundet på FS - familie	Staal, Susanne Hansdatter (I516126)
8151	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Ruffner, D.J. (I517741)
8152	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Privat (I519657)
8153	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Ruffner, B.F. (I517740)
8154	24-12-2024: fundet på FS + fundet hende alene på et andet MH træ, med flere oplysninger!! + Fundet i FT 1855, hele familien	Jensen, Ane Marie (I736)
8155	24-12-2024: tjekket via: Udforsk denne person	Jensen, Ane Marie (I736)
8156	24-12-2024: tjekket via: Udforsk denne person	Jensdatter - Jensen, Karen (I734)
8157	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Andersen, A.A.M. I (I844)
8158	24-12-2024: fundet på FS - + fundet hende alene på et andet MH træ, med flere oplysninger!! + Fundet i FT 1850, hele familien +	Jensdatter - Jensen, Karen (I734)
8159	24-12-22 fundet på GENI - familie	Pedersen, Johanne Marie (I515556)
8160	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Dupont, E.M. (I515558)
8161	24-12-22 fundet i Gauerslund bind II " Spredte træk af Sognets Historie" på side 616 v/spalte. Max Møller Nielsen f. 15-2-1912 byggede i 1963 huset på Skovbyvej 27, Matr. nr. 19u, han blev gift d. 21-10-1951 med Karen Margrethe Dupont f. 4-10-1913. Max. døde ca. i 1968 og hustruen solgte omkring 1976 til Frede Bøgelund. de - PAS PÅ for her er fejlen med de 2 fætre, der får nogle forkerte forældre!!	Dupont, Karen Margrethe (I515557)
8162	24-12-22 fundet i Gauerslund bind II " Spredte træk af Sognets Historie" på side 621-622. Lausballegård Skovbyvej 56, matr. nr. 23a. Peder Sørensen Qvist er født 9/3-1766 Han gifter sig med Enken Else Madsdatter, født 1761 i Smidstrup. Da de blev gift var der måske KUN agre, så de har nok haft et hus i Andkær by. Peder dør d. 12/11-1815 og Else gifter sig for 3. gang med Rasmus Pedersen (Qvist) d. 22/6-1816. Sønnen Mads over tager senere gården. og bygger gården. Den er nu nedrevet.	Sørensen Quist - Qvist, Peder (I515566)
8163	24-12-23 fundet på et andet MH slægtstræ - Proprietær, ejer af Steensby Mølle og Vrangsgaard (var hustrus gård?) + 10-06-2024: fundet på et andet MH træ	Malling, Jacob (I513078)
8164	24-12-23 fundet på et andet MH slægtstræ + fundet på FS - familie	Staal, Hans Pedersen (I515738)
8165	24-12-23 fundet på et andet MH slægtstræ + 10-06-2024: fundet på et andet MH træ	Neergaard, Marie Vibeke (I513080)
8166	24-12-23 fundet på et andet MH slægtstræ	Terpager, Peder Nielsen (I515741)
8167	24-2-21 https://www.familysearch.org/tree/person/details/LD76-M1Y	Nielsen, Hans Christian Lillholm I (I502855)
8168	24-2-21 https://www.familysearch.org/tree/person/details/M3R7-DQP /span>	Nielsen, Trine Mathilde I (I502854)
8169	24-2-21 https://www.familysearch.org/tree/person/details/MKTH-FGQ	Jensdatter, Ane (I502857)
8170	24-2-26 koblet hende sammen med en datter + fundet på FS - familie	Olesen, Else Kirstine I (I521835)
8171	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nielsen, E.C. (I522047)
8172	24-2-26: fundet på FS + tjekket via: Udforsk denne person - intet	Madsen, Maren (I500250)
8173	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Andersen, A. I (I517600)
8174	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Andersen Kefer, P. (I522052)
8175	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Andersen, P.E. (I517602)
8176	24-2-26: han døde 1 år gammel	Madsen x, Erik (I500249)
8177	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Jensen, R.E. I (I517601)
8178	24-3-21 fundet en ny på FS - familie	Hansdatter, Sophie (I508930)
8179	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Josiassen, R.P. I (I508275)
8180	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Thomsen, P. (I508276)
8181	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Hansen, E.G. I (I508176)
8182	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Hansen, D.J.M. I (I508173)
8183	24-3-21 fundet en ny på FS - en ny ane (min) - familie = hans far og her vises søskende ndet ham og alle min aner på et andet MH træ - de får min. 4 børn mere + 21-01-24 fundet på et andet MH træ	Nielsen Biild, 06 ane Hans I (I464)
8184	24-3-21 fundet en ny på FS - familie - flettet ham med M7KP-MMC - (Anden side på FS - er låst) > denne webside - her er IKKE gift med både Ane Pedersdatter i 1821 + men gift med Maren Madsdatter i 1831, da han er ungkarl ved vielsen.!	Hansen Biild - Biel 2, Hans II (I560)
8185	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Mørk, E. (I522268)
8186	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nielsen, I. (I522267)
8187	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Nielsen, P.M.M.L. I (I522253)
8188	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Rasmussen, M.M.D. (I522266)
8189	24-3-26: fundet på FS -	Madsen, Hans (I522245)
8190	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Andresen, C.K.E. I (I522258)
8191	24-3-26: fundet ham på FS og koblet ham sammen med Maren - familie	Hansen, Niels I (I516334)
8192	24-3-26: tjekket via: Udforsk denne person + Oprettet ham på FS - MEN DER ER EN FEJL PÅ DEN ANDEN SØREN NIELSEN SOM ER FAR TIL ALLE BØRNENE! Forkert fød. og vielsesdato og forkerte forældre, så jeg må ikke flette ham!	Nielsen, Søren I (I522244)
8193	24-4-2025: tjekket via: Udforsk denne person	Ibsdatter, Cousin Maren I (I307)
8194	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Frederiksen, A. I (I501288)
8195	24-4-22 fundet på FS - familie	Leerbek, Karla Margrethe I (I508460)
8196	Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt.	Bertelsen, A.D. (I500907)
8197	24-4-22 fundet på GENI - familie - About Claus Frederik Becker = Folketælling 1921, Haderslev Domsogn: Der hedder han kun Claus Becker. Han er husfader og arbejder. De nævnes med navn, under hendes fars og mors begravelse, hvor der står, de bor i Haderslev og har 6 børn sammen. Han nævnes som fisker. Deres børn er født i Pamhue, Marstrup, Haderslev, så han må have fisket i dammen ved Haderslev, gætter jeg på.	Becker, Claus Frederik (I501828)
8198	24-4-22 fundet på GENI - familie, her står følgende.: About Louise Dorothea Becker = Folketælling 1835: Han er ikke i Haderslev amt og ikke i Nørre Tyrstrup herred. Til sin søns barnedåb i Aastrup Kirke i Haderslev i 1857, nævnes han som Hans Heinrich Bekker. Sønnen er hans 2. barn. Det første døde, står der. På dette tidspunkt bor familien i Ladegaards Parcellerne. Han nævnes til sin søns barnedåb i Haderslev Domkirke i 1867, som arbejdsmand De er ikke gift i Aastrup, Haderslev	Ladenhoff, Louise Dorothea (I504020)
8199	24-4-22 fundet på GENI - familie	Becker, Hans Heinrich (I513373)
8200	24-4-22 fundet på et andet MH træ som jeg har DNA Match med, her hedder hun Privat Hansdatter, men hendes FAR hedder Jens Bendtsen! Så burde hun hedde Jensdatter! FANDT HENDES RIGTIGE NAVN I ET MATCH!	Jensdatter, Karen (I513393)