Storbonde Michel - Mikkel Øvli

ca. 1510 - ca. 1590  (80 år)

• Navn	Michel - Mikkel Øvli
  Præfiks	Storbonde
  Fødsel	ca. 1510	Malling, Ning, Aarhus, Denmark
  Køn	Mand
  Død	ca. 1590	Malling, Ning, Aarhus, Denmark
  Person-ID	I515112	Leons Aner
  Sidst ændret	13 mar. 2026

  
  

  Familie	Birgitte Ibsdatter,   f. ca. 1510, Malling, Ning, Aarhus, Denmark d. Ja, dato ukendt
  Børn	1. Eske Michelsen Øvli,   f. ca. 1530, Malling, Ning, Aarhus, Denmark d. ca. 1596, Malling, Ning, Aarhus, Denmark (Alder 66 år)   2. Kirsten Michelsdatter Øuli - Øvli,   f. ca. 1554, Malling, Ning, Aarhus, Denmark d. feb. 1644, Hørret, Malling, Ning, Aarhus, Denmark (Alder 90 år)
  Familie-ID	F504725	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	13 mar. 2026

  
  

• Notater

  22-10-22 fundet ham på GENI - familie og Her står.: Gårdmand i Malling 1524-1567 på Veilgård, en halv selvejergård i Malling, nyt mtr. nr. 14. Gården brændte i 1908 og blev udflyttet. Kilde: A. Eriksen "Øvle-Slægten og dens Hjem", 1917. 500. Boede i Malling by og sogn. Han mødte en gang i 1567 op på Viborg Landsting i forbindelse med lysning af et pergamentsbrev. Gift med Ane nr. 12775. Birgitte Ibsdatter 22-10-22 fundet på en anden slægtsside - her står: Name Prefix: Storbonde xt-rendering: auto; background-repeat: no-repeat; color: #222222; background-color: #ffffff;">Mickel Øuli er gårdmand på matr. 14 i Malling fra 1524-1567. Han var gift med Birgitte Ibsdatter. I 1567 fremtræder Mickel Øuli på Viborg Landsting, hvor han begærer at få læst det pergamentsbrev, som Jes Persen fik udstedt på Malling Kirkegaard, om sin ret til gården i Malling. Hvis Mickel Øuli kunne føre bevis for, at hans gård havde været Jes Persens, og at enten Mickel Øuli eller hans hustru var arving af ham, sandsynligvis barnebarn, kunne han bevise sin ret til gården. - Mickel Øuli kunne ikke få læst sin egen adkomst ved Landstinget, da han ikke var adelig. men han har måske fået vidner på Malling kirkegård om, at han var Jes Persens arving. Mickel Øulis søn, Eske Mickelsen Øuli, overtager gården efter sin far. Kilde: Slægten Øvle Viborg Landstings dombog, 1569 I on: outside; color: #222222; background-color: #ffffff;">nsen i Mustrup for et vidne, han på et byggested kaldes Terps bygge, forhvervet har og dermed ville tillægge, at der ingen bondeskyld skulle gives af samme bygge, endog hans forældre og han skæppeskyld deraf har bekommet. sammeledes havde stævnet Rasmus Bilsing i Rørt hans hustru Bodil Rasmusses med flere for at vidne, de vidnet har til Hads herreds ting. så fremlagde Jens Knudsen et tingsvidne af Ning herreds ting, hvori Niels Øvle i Pøl har vidnet, at Jens Hansen har Terps bygge af Mikkel Øvle og talt hans minde derfor. derefter blev afsagt, så efterdi Jens Hansen selv har bekendt, at han havde talt Mikkel Øvles minde af samme bygge, da Mikkel Øvle vidnede, at Jens Hansen gav ham deraf skæppeskyld og stedsmål, og fornævnte vidnesfolk dog med deres vidne ville ---- ikke nogen bondeskyld deraf at have gået, da har de ikke dermed gjort ret, og sådant deres vidne ikke at komme Jens Knudsen til hinder eller skade. (7) Viborg Landstings dombog, 2.7.1569 sizing: inherit; margin: 0px; padding: 0px; background-repeat: no-repeat;">Rasmus Jensen i Tvenstrup havde stævnet Mikkel Øvle i Malling for en hjemmel, han skulle have undt Jens Knudsen i Edslev på nogen ejendom kaldes Terps bygge, endog han tilforn skulle have hjemlet hans far den samme ejendom og fremlagde Mikkel Øvles åbne brev MDLXVIIJ udgivet, hvori han bekender at have undt Jens Pedersen i Tvenstrup fri hjemmel. så mødte Jens Knudsen og fremlagde Mikkel Øvles åbne brev, at han har tilladt Jens Knudsen et bygge Terps bygge, som ligger i Tvenstrup sogn ved Terp, al den part og lod han har i samme gård at må bruge i 8 samfulde år. derefter blev afsagt, så efterdi fornævnte brev, Mikkel Øvle Jens Pedersen givet har, ikke medfører til hvilken forsagt tid, Jens Pedersen samme ejendom skulle bruge, og det hjemmelsbrev Jens Knudsen nu fremlagt har, at Mikkel Øvle har ham det hjemlet, medfører Jens Knudsen det i 8 år at skal beholde, da vidste dommerne ikke det første hjemmelsbrev, Mikkel Øvle Jens Knudsen givet har, at kunne følge. (141) http://www.dragtilminde.dk/artikler/ningselv.html http://www.jeanettehedegaard.dk/slaegt/data/default.htm Nedenfor omtales en "Jens Øvli i Starup", som har været synsmand i 1555. Uddrag af Marselis Birks Tingbog Tirdag 5-4-1664: it; margin: 0px; padding: 0px; background-repeat: no-repeat;">Rasmus Sørensen i Storenor, et fornyelsesvidne. For tingsdom stod Rasmus Sørensen i Storenor og i rette fremlagde et gammelt tingsvidne, begærende måtte ham meddeles fornyet tingsvidne derefter. Og lyder ord efter andet således som følger. Jens Nielsen i Ravnholt, herredsfoged i Ning herred, Jens Christensen i Skumstrup og Jens Simonsen i Bøgeskov fol 31b kundgør vi for alle, at år efter guds byrd MDLV, den tirsdag næst efter Skt Margaretsdag, da var skikket for os til fornævnte ting Peder Ibsen i Nor, hvilken der lydeligt æskede og fik et fuldt tingsvidne af otte dannemænd, som var Peder Gjødesen i Jegstrup, Michel Jensen ibd, Jens Svendsen i Ravnholt, Laurs Poulsen ibd, Jens Jensen i Endslev, Laurs Laursen i Bøjdstrup, Peder Mortensen ibd og Niels Madsen i Krekær, disse 8 dannemænd alle samtlige vant på deres tro og rette sanden, at de så standen for dem for tingsdom seks synsmænd, som var Jep Jensen i Malling, Oluf Kjeldsen i Fløjstrup, Peder Esbensen ibd, Poul Madsen ibd, Oluf Bendixen ibd og Jens Øvli i Starup, hvilke seks synsmænd der hjemlede og vant, at de var på Nor mark i den østre lykke i et stykke eng kaldet Horsemors? Halle, der granskede vi efter høftet, som Peder Ibsen sagde for os at der var gjort på samme stykke eng, da kunne vi ikke rettere granske og forfare, at høftet, som Peder Ibsen og flere af grander os foreviste, da haver Niels Worm hugget eller ladet hugge nogen ris ind i samme høfte, og var imod en ager kaldet Holmen. Der granskede vi for samme ager endog ved siden, da kunne os ikke rettere synes, end at Peder Due og hans drenge haver ladet hugge nogen ris ved enden og nogen torne ved siden. Og stod Niels Worm selv til vedermålsting med foreskrevne vidner, det vidner vi fol 32a nu, så for os vant er, vidner vi med vore indsegl og signet neden på dette vort åbne brev. Som samme tingsvidne formeldte, og udi sig selv udviser, for retten læst, hvorefter Rasmus Sørensen begærede fornyelsesvidne, som foreskrevet står, hvilket han ej blev nægtet, men var med de otte mand til vedermålsting, der dette gik beskrevet.