Jens Peder Emborg^[1]

1814 - 1866  (52 år)

• Navn	Jens Peder Emborg
  Fødsel	26 feb. 1814	Langsen Gård, Trone ved Arendal, Norge
  Køn	Mand
  Død	31 aug. 1866	Kattrup, Voer, Skanderborg, Denmark
  Begravelse	6 sep. 1866	Kattrup kirke, Kattrup, Voer, Skanderborg, Denmark
  Person-ID	I515424	Leons Aner
  Sidst ændret	18 aug. 2026

  
  

  Mor	Maren Catharine Rentler,   f. 18 nov. 1786, Kragerø, Vestfold og Telemark, Norge d. 13 jul. 1871, Horsens Hospital, Horsens - Vor Frelser, Nim, Skanderborg, Denmark (Alder 84 år)
  Familie-ID	F505798	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Margarethe Cathrine Frederikke Meier,   f. 2 aug. 1802, Gaarz, Oldenburg, Tyskland d. 30 okt. 1867, Kattrup, Voer, Skanderborg, Denmark (Alder 65 år)
  Ægteskab	5 maj 1837	Vejle - Sankt Nicolaj kirke, Vejle - Sankt Nicolaj, Nørvang, Vejle, Denmark
  	http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=397819&side=12 - nr. 6, han er 23 og hun er 34 Aar gl.
  Børn	1. Edvard Severin Emborg III.B.,   f. 5 apr. 1839, Petersholm, Vejle - Sankt Nicolaj, Nørvang, Vejle, Denmark d. 17 nov. 1919, Lundfod, Brande, Nørvang, Ringkøbing, Denmark (Alder 80 år)
  Familie-ID	F504920	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	18 aug. 2026

  
  

• Notater

  8-12-2023: fundet" target="_blank">https://www.familysearch.org/tree/person/details/KZ6B-MCG">fundet på FS - familie  --------  24-11-22 fundet på GENI - familie - her står: Bosat på Petersholm Vejle, senere Borupgaard pr. Horsens. ------------------------------ JPE fik kort efter giftermålet plads som mejeriforpagter på garden Petersholm, var senere i 5 år Mejeriforpagter på Borupgaard i Kattrup Sogn. ine børnebørns ane nummer 64). Tidligere troede jeg, at et portrætfotografi kort efter hans bryllup (1837) var af ham, men nej. Den nye franske fotokunst var blevet præsenteret 2 år efter brylluppet (1839), og derfor troede jeg, at billedet var et af landets første kanonfotografier, men nej. Dansk/franske fotonørder overbeviste mig, dét pågældende portrætfotografi er langt yngre, end hvad jeg tidligere troede. Antagelig er det i stedet for skudt af en af de 4 sønner. Slægtsforskning i en nøddeskal - HVAD man tror på. Jeg skriver, som jeg tror livet var. Ikke som kirken, ikke som militæret, ikke som embedsværket (og herefter tror jeg snart heller ikke længere på Julemanden). ------------------------------  Lille Jens var blevet født i Norge (1814), forældrene havde siden deres bryllup (1809) forpagtet det mondæne landsted Langsæ Gård i Arendal oppe ved Skagerrak (senere Arendal Rådhus, i dag lokalarkiv og museum). Han var blevet født 5 år efter brylluppet, i slutningen af den blomstrende florissante handelsperiode, i de stolte sejlskibes tidsalder, og i konsekvens af alle de fordum fredsfyldte år (1720-1801) havde dengang også guldaldergenerationen set dagens lys. Som perler på en snor danske og norske genier. Fredstid i 81 velsignede år efter sidste svenskerkrig. Slottet Fredensborg blev bygget som et monument for freden (fred indtil 13 år før hans fødsel i 1814, stadigvæk den længste fredstid nogensinde). ------------------------------  Slaget på Reden (1801) afsluttede fredstiden (guldalderen), og 5 år senere i slutningen af 1806 udstedte Napoleon sit dekret om fastlandsspærring, der forbød handel med Storbritannien. Storbritannien svarede igen ved at forbyde neutral handel mellem fjendtlige havne, hvilket skabte store vanskeligheder for de tilbageværende neutrale lande, heriblandt Danmark-Norge. Sommeren 1807 sendte Storbritannien en større invasionsflåde til Østersøen med det formål at kræve den dansk-norske flåde udleveret, verdens næststørste efter den britiske, af frygt for den skulle falde i Napoleons hænder. Den dansk-norske flåde var dét år ikke genstand for nogen større udrustning, og de fleste skibe lå aftaklede i flådens leje på Holmen i København. Den britiske flåde bestod af 24 linieskibe, 22 mindre skibe samt transportfartøjer, flest britiske og tyske lejesoldater sammenlagt 30.000 sømænd. Forhandlingerne forblev resultatløse, og konsekvensen blev verdens første terrorangreb (Københavns Bombardement 1807). ------------------------------  Danmark-Norge allierede sig derefter i direkte konsekvens med Frankrig imod Storbritannien. Napoleonskrigene ramte alt og alle, også endnu 7 år inden min tipoldefar var blevet født hans kommende morfar Johan Rendtlers indbringende handelsskibe (fragtskibe i den berygtede trekanthandel, sammenstuvede sorte negere fragtet over og solgt som slaver på Jomfruøerne, derfra hjem med sukker, tobak og alverdens stærkt eksotisk, og igen ufortøvet videresejlet med krudt og skydebøsser til fortet Christiansborg i Afrika). Endvidere blev hele Norge efterfølgende ramt af hungersnød. Længe havde seddelpressen kørt uhæmmet, krigsvanviddet skulle jo finansieres, og konsekvensen var ikke udeblevet. Statsbankerotten (1813) var en enorm devaluering af tvillingrigets møntfod. ALLE skulle betale for festen (pengesedler lydende på rigsdaler kurant blev ombyttet til nytrykte rigsbankdaler i forholdet 6:1) nge danske prins Christian Frederik, 26 år gammel i 1813, blev udnævnt til statholder i Norge, og 1 år senere (17/5-1814) blev Norge skilt fra Danmark. Derved ophørte den sidste rest af den store nordiske union siden Margrete 1 (norske Grønland, Island og Færøerne tilfaldt Danmark, og tyske Helgoland tillfaldt Storbritannien, den sindssyge britiske konge Georg 3). Eidsvoll-forfatningen blev underskrevet i Eidsvoll nordøst for Oslo, og på selve festdagen blev den unge danske statholder udråbt til Konge af Norge. Lille Jens var mindre end 3 måneder gammel. Lige siden har datoen 17. maj været en mægtig højtidsfuld festdag. I intet andet land fejres grundloven højere, og i Norge er det først og fremmest befolkningen der fester, ikke bare regeringen. Efter festen blev Norge imidlertid angrebet af Sverige, på det tidspunkt var Sverige allieret med Storbritannien imod Frankrig, og krigen resulterede i, at Norge blev underlagt det svenske kongerige (10/10 1814). ------------------------------  Norge var storpolitisk blevet banket tilbage på plads af franske Jean-Baptiste Bernadotte (ny svensk kronprins, senere svensk konge under navnet Karl Johan). Krigen var forankret i Kieltraktaten / Wienerkongressens kompromis, og var officielt kompensation til Sverige for netop at have måttet afstå Finland til Rusland. Med et elitært pennestrøg var den nye norske konge Christian Frederik blevet fjernet, men Eidsvoll-forfatningen forblev (bemærkelsesværdigt, at den forblev). Den officielle danske konsekvens over "det danske tab af Norge" var, at den sorte skole blev kasseret. Sorte skole, på grund af præstens sorte kjole, folkeskolen de forudgående 75 år. Ingen egentlig læring (ikke læse, skrive og regne), alene religiøs indoktrinering (pietisme). Seminarieuddannede lærere overtog undervisningen, og officielt blev "en lov givet af kongen" om 7 års undervisningspligt. Åbenbart panik i eliten på grund af "det danske tab af Norge", nødvendigvis skulle almuebørnene fremover lære noget udbytterigt. At tænke SELV, ikke længere HVAD, de skulle tænke. Det var i 1814, nu til dags er ræsonnementet stille, roligt og næsten ubemærket blevet mere speget (nu må hverken skolelærerne eller almuebørnene tænke alt for selvstændigt) 815, og i de samme tider mødte den stenrige morfar Johan Rendtler sin vanære. Igennem 8 år havde han kæmpet imod Napoleonskrigenes efterdønninger. Flere skibe havde han mistet siden terrorangrebet (1807), og til sidst var han blevet dømt. Underretten i 1816 og højesteret i 1817. Dømt æreløs, falskmøntner og livstidsstraffefange i jernlænker på det uhyggelige gamle kongeslot Akershus. Mor Marens storebror onkel Andreas ansøgte, at hans far måtte beholde sin ære, og på familiens bekostning i stedet for Akershus Oslo blive indsat på Munkholm Trondheim, hvor Peder Schumacher Griffenfeld havde siddet i 64 år (1635-1699). Ansøgningen blev afslået, og efter 3 år døde morfar Johan bare 61 år gammel i sine jernlænker. Højt at flyve, dybt at falde. Mor Marens onkel, storkøbmanden Jørgen Rendtler i Kragerø, blev mindre end halvt år efter sin bror død (1820) officielt udnævnt til dansk vicekonsul. Mor Marens yngre halvbror onkel Laurits blev dømt medskyldig og indsat, men senere blev han landsforvist, og der hviskes, tiskes og rygtesmedes, at han blev en af de flygtede sørøverkaptajner ovre i Caribien ved de danske jomfruøer (De Vestindiske Øer) p>Skamfuld rejste lille Jens bare 3 år gammel med sin mor og far + 2 ældre brødre til far Rasmus jyske hjemland i Danmark. Drengenes far var opkaldt efter sin farfar Erasmus Emborg, der i sin tid efter Aarhus Katedralskole på universitetet ovre i København havde fået sit øgenavn Emborg institueret til efternavn (1714, Rasmus fra Emborg, en landsby i det jyske højland ved Mossø). Far Rasmus havde haft sin barndom på den historiske herregård Hanstedgård nord for Horsens, og lejede fra 15/4 1817 et pænt nybygget hus uden for Smedegades gamle byport i Horsens. "At rejse, er at leve", sagde H. C. Andersen - dengang 12 år i Odense - hans biologiske far var med sin nye kone rejst på en flere år lang oplevelsesfærd rundt i det gamle Europa, men dengang måtte almindelige mennesker ikke rejse ud over kirke-sognets grænse, i hvert fald ikke uden øvrighedens tilladelse, og desuden var en rejse både livsfarlig og meget bekostelig. Min lille familie sejlede antagelig til deres nye liv på et fragtskib fra havnen i Arendal til havnen i Horsens (og den rejse har garanteret ikke været billig) engt forbudt ikke at være ansat, og løsgængeri blev straffet hårdt. Far Rasmus begyndte som gartner - som grønsagshandler, anlægsgartner eller som havearkitekt (?). Vejviseren nævner ham i 1832 og 1833 som gartner i Badstuegyde 183 / Badstuestræde 10, i 1841 som gartner i Borgergade 3/18-20, men i 1850 som forhenværende gartner på samme adresse, 3 år senere (1853) døde far Rasmus 74 år gammel. Den detroniserede norske konge Christian Frederiks officielt fraskilte og skruptossede prinsesse Chalotte Frederikke boede allerede i byen, hendes "uægte" søn Fritz (uægte = ikke ægte = ikke kirkens ægteskab - biologisk far var sanglæreren Édouard du Pay) var blevet taget fra hende, aldrig igen måtte hun se barnet, og selv var hun i 1810 blevet forvist helt over til det mørke Jylland i Horsens, til den russiske zar-families gamle slot (palæet) oleonskrigenes ar var overalt blevet mejslet ind. Efter Slaget på Reden (1801) havde Danmark-Norge fortsat forholdt sig neutralt, men 6 år senere havde verdens første terrorangreb også herhjemme indridset krigenes rædsler (Københavns Bombardement 1807). Konflikten var eskaleret allerede et halvt år senere i Slaget ved Sjællands Odde (1808). Søhelten Peter Willemoes var der på linieskibet Prins Christian Frederik blevet ramt af en dødbringende kanonkugle. I Danmark havde fjenden været Storbritannien, og desforuden havde spanske hjælpetropper trampet rundt (lejesoldater). Spaniolerne havde i 1808 tillige været indkvarteret i Horsens, men allermest berygtede er de vel for den fatale slotsbrand samme år på Koldinghus. Fra 1809 besatte briterne Anholt. Som lille Jens var ankommet til Horsens, blev far Rasmus lillebror onkel Jørgen præst ved arresthuset i København, og 3 år senere (1820) blev Pastor Emborg indsat som sognepræst på den jyske vestkyst ved Lemvig i Dybe og Ramme sogne - hvor den største skibskatastrofe nogen sinde havde udspillet sig juleaftensdag 1811 - der var en gruelig storm, og 2 store britiske krigsskibe var udsat for kaperangreb, officiel dansk/norsk krigsførelse, hvorefter de 2 orlogsfartøjer med deres store besætninger grundstødte ud for Thorsminde. Stadigvæk ligger 1.391 lig begravet i klitterne, fordi dengang ville præsten ikke have fjenderne begravet på sin kirkegård. Dødemandsbjerget, blev fjendernes gravsted (en mindesten står ved Bøvling Klit) . Han havde gjort det, fordi der var store penge at tjene. Dengang eksisterede efternavne ikke for almindelige mennesker, og derfor havde skomageren ikke noget efternavn. Navneloven kom først 16 år senere (1828). Den første lov om efternavne fulgte til punkt og prikke praksis fra kirkens protokoller - barnets fars fornavn var af hensyn til eventuel arv altid blevet indskrevet i dåbsprotokollen. Arv kom jo alene fra barnets far, men indskrevet på en speciel kristen måde, ikke fx barn af Anders, men som Andersen. Derved opstod sen-navnene, og de var forhadte. Sen-navne før 1828 er falske. Ingen havde nogen sinde tidligere haft et sen-navn til efternavn, sen-navnet var alene indskrevet i kirkens dåbsprotokol. Derimod var øgenavne nødvendige - barn af hende eller af ham - kom hvorfra - beskæftigelse - og så videre. Bagefter skulle folk fastfryse dét sen-navn som slægtens efternavn i al evighed, men ikke alle. Ikke hverken de fine eller de halvfine, sognepræstens magt i et lille lokalsamfund var enorm. Adelsnavne havde allerede eksisteret i 302 år, i 1526 havde militæret efter tysk standard indført efternavne til de rige, de der betalte til landets hær. Militæret skulle registrere alle de "ægte" - hvilke slægter der til gengæld var berettiget til økonomiske fordele og skattefritagelse. Adelsnavne sagde man, adel betyder gammel (spændende efternavne fx inspireret af våbenskjoldets tegning) forlod sin kone og en 7 år gammel adoptivsøn Hans Christian (1812). Bemærkelsesværdigt, at børneflokken kun talte 1 barn, fordi det normale var store børneflokke. Børn var tidens pensionsordning, og børnedødeligheden var kolossal. De fattige havde mange børn, og de rige havde mange glæder. Napoleon mødte sit Waterloo i 1815, og skomageren (lejesoldaten) døde syg og udtjent i 1816. Enken blev gift igen (1818), igen med en skomager. Plejebarnet Hans Christian, der siden sit livs spæde begyndelse (2/4 1805) var blevet ammet af enken, var den senere verdensberømte eventyrdigter H. C. Andersen, og da han i 1815 fyldte 10 år i Odense, blev hans biologiske far, den detroniserede norske konge prins Christian Frederik, gift igen. Biologisk mor var den adelige Elise Ahlefeldt-Laurvig fra Tranekær Slot på Langeland. Eventyrdigteren er som snydt ud af næsen på hende, efterfølgende fødslen var hun - 16 år gammel - blevet gift til venstre hånd med prinsen (morganatisk gift, alene officielt i følge udenlandske leksika). I 1815 stod prinsesse Caroline Amalie af Augustenborg brud til højre hånd, og de nygiftes store fornemme hus blev det gamle kongeslot i Odense. Derefter rejse brudeparret på en flere år lang oplevelsesfærd rund i det krigshærgede Europa (og Hans Christian sagde "at rejse, er at leve") h;n Fritz. Stadigvæk måtte han aldrig igen se sin rigtige mor, hvilket vel forståeligt nok plagede ham igennem hele hans korte liv. H. C. Andersens officielle mor (ammen, skomagerens kone - endnu ikke skomagerens enke) blev ansat på slottet officielt som vaskekone. Fritz fyldte 7 år i 1815, og lilleprinsens grandonkel, den gamle enevældige konge Frederik 6, udnævnte et hold på syv af rigets bedste professorer til at undervise i dansk, latin, fransk, tysk, religion, historie, geografi, geometri, aritmetik, gymnastik, musik og dans. Beklageligvis fik den unge prins ikke megen glæde af undervisningen - dét gjorde derimod den treethalvt år ældre H. C. Andersen (der i flere sammenhænge officielt er omtalt som en af prinsens rigtigt gode lejekammerater på slottet) g;rhundrede. Året efter (1828) gjaldede alle fanfarerne i hele Danmark - navneloven blev givet af kongen, efternavne til hele pøblen, og i kongens hovedstad København stod der kongeligt bryllup - i Horsens samledes man og hyldede prinsesse Charlotte Frederikke ude foran det gamle fornemme palæ, fordi brudgommen var hendes "uægte" søn Fritz, den senere konge og grundlovens giver Frederik 7. Guldkaretens smukke brud var den gamle enevældige konges datter, brudeparret blev gift i 1828, separeret i 1834 og skilt i 1837. Prinsesse Charlotte Frederikke stod i vinduet og græd. Mange har nok stået der i Horsens og hyldet hende - måske stod også Emborg-drengene der (Jens den yngste var blevet en stor halvvoksen dreng på 14 år) eriet. Brudens forældre var fra Holsten, en lang tysk anetavle blev senere udarbejdet af Personalhistorisk Institut i København - oplyste i sin tid Dansk Slægtsforskning i Fredericia. Verdens første andelsmejeri, Hjedding Andelsmejeri i Vestjylland, blev først startet op 45 år senere. Hollænderi, sagde man dengang, og fruen har rimeligvis været holstensk ekspert. Forpagtningen, har utvivlsomt været betydelig, og må vel ha' været finansieret af forældrene. Den gamle enevældige konge Frederik 6 døde et par år efter brylluppet, han havde sammenlagt været regent i 55 år, kronprinsregent i 24 år (1784-1808) for sin sindssyge far Christian 7, og derefter selv konge i 31 år (1808-1839). Ny konge blev prins Christian Frederik under navnet Christian 8 - den nye konge var med tiden blevet 53 år gammel, og var for norskfødte Jens en gammel kending. Ingen kunne vide, at igen ville det blive en kortvarig fornøjelse (kun 8 år, 3/12 1839 - 20/1 1848) hollænderi og blevask, 2 af 5 børn var blevet født (5 var ikke mange), drengenes storesøster var den første, og hun var faktisk en forbrydelse - bare 7 måneder efter kirkebrylluppet. Desuden skete der meget under deres nye konge, usædvanligt meget ligesom i sin tid i Norge, men meget er nok ikke officielt. 1840 blev doktor Dampe, der et kvart århundrede tidligere på Københavns Universitet havde forelæst om Eidsvoll-forfatningen, så godt som benådet (dødsstraf/livsvarigt fængsel). 1843 blev Tivoli indviet. 1845 blev Galathea (1) sendt ud på en videnskabelig verdensekspedition. 1847 blev jernbanen fra København til Roskilde indviet. Ydermere ville kongen som enevældig (måske dråben, der fik bægeret til at flyde over) ophæve enevælden og underskrive en grundlov ligesom den, han havde været med til at skrive i Eidsvoll, men så fik han hjertestop. Pludseligt og gådefuldt, hjertestop på Christian 8.s Palæ på Amalienborg (mumles officielt med uld i mund) værket mente, at lige meget om Christian Frederik var prins eller konge, var han en rigtig skidt knægt. Kun "uægte" (biologisk far var adjudanten Frederik von Blücher), og officielt skyldtes den første slotsbrand på Christiansborg en skorsten i hovedfløjen på lilleprinsens officielle far arveprins Frederiks gemakker. Men var det ikke i virkeligheden den 7 år gamle skide knægt, der havde lejet med ilden. Senere officielt noteret for 10 "uægte" børn (hvilket jo hver gang havde kostet embedsværket det hvide ud af øjnene), men deriblandt ikke H. C. Andersen. Første efterladte venstrehåndskone boede i Berlin, den anden officielt fraskilte højrehåndskone var blevet forvist til Horsens (siden 1829 boet i Rom, bortgået 1840), og den tredie efterladte havde inde midt i København protegeret Grundtvig i Vartov Kirke - på trods af, at embedsværket forinden havde sat ham under livsvarigt censur. Enkedronningen havde altid været rebelsk. Ikke uden betydning, at hun jo (biologisk, ikke officielt) var datters datter af den rebelske, halshuggede Struensee (så måske derfor) unne med deres rosenrøde glansbilleder overmale/skjule virkeligheden. Konsekvensen blev, at enevælden måtte opgives. Det er efterhånden hen ved 200 år siden, og min familie må vel netop være flyttet fra Vejle til herregårdsmejeriet på Broholm nord for Svendborg, men desværre aner jeg intet om mine tipoldeforældres eventuelle meninger. Derimod skrev den "uægte" søn H. C. Andersen "Kejserens nye klæder" og "Hvad fatter gør, er altid det rigtige" (uanset bliver en test af gener garanteret ALDRIG aktuel) ståeligt, hans mærkværdige harske opvækst taget i betragtning, men officielt - ifølge embedsværket - udviste den nye konge ufortøvent handlekraft og gav grundloven. Ja, jo, ja officielt blev en grundlovskommissionen omgående nedsat i kongens navn - med embedsværket som lobbyister - og året efter, grundlovsdag 1849, blev loven underskrevet. Grundloven var imidlertid IKKE inspireret af Eidsvoll-forfatningen. Tvært imod 2 divergerende principper. Folkesuverænitetsprincippet CONTRA magten hos folk og konge i forening - og DERFOR fortsatte embedsværket med at bestemme enevældigt. Vurdere, siger det gerne, og dét bøjer vi os for. Igen og igen, med 189 års erfaring (1660-1849) betød det intet, om bossen var konge eller minister. Javel Herr Minister (chefer kommer og går, men embedsværket består) jesoldater blev omstruktureret til nationale soldater. Min familie forlod Fyn cirka 1852, rejste op imod det jyske højland nord for Horsens, og forpagtede der mejeriet på herregården Borupgaard. 74 år gammel døde far Rasmus i Horsens (1853), hans norskfødte yngste søn Jens var blevet 39, boede fornemt på Lille Borupgaard med sin internationale familie, tyskfødte svigerdatter Frederikke og 5 pæredanske børnebørn. Et tiår senere (1863) døde den officielt intelligente konge Frederik 7. Europas svigerfar blev derefter konge som Christian 9, og året efter - dengang jeg drog af sted, min pige ville med, hurra hurra hurra - i krigen 1864 blev de danske nationale soldater slagtet (Dybbøl). Efter det traumatiske nederlag (til Østrig og Tyskland) ophørte kongerigets traditionelle rolle som stormagt. Udenrigspolitikken blev omlagt, altid lige siden har Danmark holdt mest med den stærkeste (ikke officielt, men reelt). Uanset hvad som helst, først Tyskland (indtil krigen vendte) siden USA. Nu er nationalitetsbegrebet igen ved at forsvinde, fordi nu omstruktureres militærmagt til computerstyringer, statsløse dræberrobotter og smart intelligens (bedre/billigere) r gammel. Godt og vel et års tid senere (1867) døde konen Frederikke, og endvidere døde en voksen søn et par år senere igen. Hvordan og hvorfor véd jeg ikke, antagelig var alle 3 dødsfald arbejdsrelateret. Forinden var nok en voksen søn forsvundet fra Melbourne som guldgraver down under i Australien. Kun 2 af familiens 5 børn skabte efterkommere, 1 fra Arvad Mølle på 400 tønder jysk hede nord for Brande (hvad udad tabes, skal indad vindes), og 1 fra Samsø. Mor Maren var sej, hun overlevede alt og alle. Hendes mor døde i barselssengen, hendes far døde i fængslet, og hun overlevede sin mand, far Rasmus, sin yngste søn Jens, sin svigerdatter Frederikke og flere børnebørn - og oldebørn. Selv døde hun i 1871, til sidst solgte hun bid for bid af sine kostbare guldsmykker fra de gode gamle dage. Hun ligger begravet i Horsens, måske ligger hun og smiler til os, hendes farfar var "uægte" søn af de ældste kendte slægtsrødder i Europa (House of Welf)

  
  

• Kilder

  [S500002] FamilySearch Family Tree, (MyHeritage) (Troværdighed: 4). Jens Peder Emborg<br>Køn: Mand<br>Fødsel: 26. feb. 1814 - Langsen Gård, Trone ved Arendal, Norge<br>Ægteskab: Ægtefælle: Margarethe Cathrine Meier - 5. maj 1837 - Vejle<br>Død: 31. aug. 1866 - Kattrup sogn, Voer herred, Skanderborg amt<br>Gravlagt: 6. sep. 1866 - Kattrup kirkegård<br>Forældre: Rasmus Peter Emborg, Maren Catharine Emborg (født Rentler)<br>Hustru: Margarethe Cathrine Emborg (født Meier)<br>Børn: Hendrik Peter Emborg, Johannes Frederik Emborg, Andine Cathrine Emborg, Edvard Severin Emborg, Peter Lorentzen Emborg<br>Søskende: Johan Elias Emborg, Edvard Severin Emborg