Las Lauridsen - Lassen^{[1, 2]}

1587 - 1650  (66 år)

• Navn	Las Lauridsen - Lassen
  Fødsel	ml. eft. 1583 og ca. 1587	Bindesbøl, Ådum, Nørre Horne, Ringkøbing, Denmark
  Køn	Mand
  Død	13 jan. 1650	Vestergaard, Nørre Bork, Nørre Bork, Ringkøbing, Denmark
  Begravelse	Nørre Bork Kirke, Nørre Bork, Ringkøbing, Denmark
  Person-ID	I517326	Leons Aner
  Sidst ændret	18 aug. 2026

  
  

  Far	12 ane Las Nielsen - Bindesbøl,   f. ca. 1545, Sønder Bork, Nørre Horne, Ringkøbing, Denmark d. 16 mar. 1625, Bindesbøl, Ådum, Nørre Horne, Ringkøbing, Denmark (Alder 80 år)
  Mor	12 ane Mette - eller N.N. Vistisdatter, I,   f. 1550, Sønder Bork, Nørre Horne, Ringkøbing, Denmark d. ml. 1587 og 1625, Sønder Bork, Nørre Horne, Ringkøbing, Denmark (Alder 37 år)
  Ægteskab	ca. 1570	Sønder Bork Kirke, Sønder Bork, Nørre Horne, Ringkøbing, Denmark
  Familie-ID	F505856	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

• Notater

  1-1-26: fundet på GENI - familie, her står virkelig meget om gården Vestergaard og Las:  l; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Den vestligste Gård i Sognet hed tidligere Vestergård og tilhørte som Ryttergods Kronen. 1617 blev Fæsteren af denne Gård, Las Lavridsen, udnævnt til Herredsfoged i Nørre-Horne Herred ved følgende, Skanderborg d. 4. Jan. daterede Kongebrev til Lensmanden på Lundenæs, Ulrik Sandberg: »Vor Gunst tilforn. Vider at eftersom du os under- danigst haver ladet give tilkende, at der skal fattes en Herredsfoged udi Nørre Herred der udi Eders Len Lundenæs, og ingen blandt vore og Kronens Bønder skulle findes dertil dygtig og tjenlig uden en, som er udskreven at skal holde en Knægt, ved Navn Las Lavridsen i Bork. Ti bede vi Eder og ville, at I forordne Las Lavridsen til Herredsfoged, og at I siden med os elskelige Mogens Kås, vor Mand, Tjener og Embedsmand på vort Slot Ørum, vor Øverste, udskrive en anden til at holde den Knægt, som forskrevne Las Lavridsen tilforn holdt haver. Befalende Dig Gud.« Las Lavridsen blev ved at bo på Vestergård, hvor han døde d. 13. Januar 1650, 67 År gammel; han var gift med Elisabet Jensdatter, med hvem han havde 6 Sønner og 6 Døtre. Ægtefolkene ligge begravede i Nørre-Bork Kirke, hvor deres Ligsten endnu findes, derimod er et Mindesmærke over dem, som tidligere fandtes i Kirken, nu borte; det skildres således i en Indberetning fra 1765 af Præsten Borch •• »I den største Afdeling på Tavlen findes de meget net af- skildret i fuld Korpus, Sønnen Jens Lassens Brystbillede findes oventil.« »Kammen om Maleriet består af smukt Billedhuggerarbejde og af fuldkommen Størrelse.« 1em; padding: 0px; line-height: 17px; color: #333333; font-family: Arial, 'Helvetica Neue', Helvetica, sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Kilde: Historiske og topografiske efterretninger v. R. Ravnholt "Fra Vester- og Nørre Horne Herreder": : 12px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Nørre Bork Sogn. nt-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #ffffff; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial;">Dette Sogn er i Areal det mindste i Ringkøbing Amt, idet det kun omfatter 1464 ha eller 14,64 Kvadratkilometer med ca. 130 Td. Hartkorn. Fortidsminderne i Sognet er meget faa, idet man kun har kunnet paavise een Kæmpehøj, Kirkehøj, omtrent ude ved Fjorden. I en Indberetning hedder det 1638 om denne Høj, at „den er i Præstegaardens Mark, og formenes Kirken der først at skulle have staaet og siden for Havfloden forflyttet med Byen 2 eller 3 Pileskud østerpaa“. Om Kirkehøj oprindelig er opstaaet som en Oldtidsbegravelse er sikkert meget tvivlsomt. Ligeledes maa Beretningen om Kirkens og Byens Forflyttelse betragtes som Sagn. Til Oldtidslevninger maa dog sikkert henregnes en ejendommelig Begravelsesplads, der i sin Tid blev funden tæt øst for Kirken. Pladsen dækkede et Areal paa henved 1/2 Td. Land, hvor der ca. 1 Al. under Jordoverfladen fandtes en Mængde Sten og ituslaaede Urner med Aske. Det hele havde Karakteren af en vældig „Brandplet", hvor Jernalderfolket havde hensat Urner med de afdødes Aske. Ogsaa enkelte Brugsgenstande som Flinteredska- ber og lignende er funden. Efter en Beretning fra 1683 bestod Nr. Bork af 23 hele og halve Gaarde, 4 Bolhuse og 8 Qadehuse. 1768 yar der 32 Mænd der havde Heste og Vogn og 13 smaa Ejendomme. Desuden den lille Torp Magaard med 2 Beboere. 95 Vestergaard hørte i sin Tid til Kronens Ryttergods. I Begyndelsen af 17. Aarh. var den fæstet til en Mand ved Navn Las Lauridsen, der 1617 blev udnævnt til Herredsfoged i Nr. Horne Herred. Udnævnelsen foregik ved et Kongebrev udstedt paa Skanderborg Slot 4. Jan. 1617, stilet til Lensmanden over Lundenæs Amt Hr. Henrik Sandberg. Det lød saaledes: „Vor Gunst tilforn: Vider, at eftersom Du os under- danigst haver ladet give til Kjende, at der skal fattes en Herredsfoged udi Nørre Herred udi Eders Len Lundenæs, og ingen blandt Vore og Kronens Bønder skulle findes dertil dygtig og tjenlig uden en, som er udskreven at holde en Knægt, ved Navn Las Lauridsen i Bork. Ti bede Vi Eder og ville, at I forordrer Las Lauridsen til Herredsfoged og at I siden med Os elskeligen Mogens Kaas, Vor Mand, Tjener og Embedsmand paa Vort Slot Ørum, Vor øverste, udskrive en anden til at holde den Knægt, som forskrevne L. L. tilforn holdt haver. Befalende Dig Gud!“ — Meningen med dette, at „holde en Knægt“ har sikkert været den, at L. L. var pligtig til enhver Tid at stille en menig Landsoldat (Knægt) til Øvelse og Landets Forsvar. Denne Forpligtelse skulde han altsaa som Herredsfoged fritages for. Las Lauridsen boede paa Vestergaard til sin Død 1650, 67 Aar gammel. Over ham og hans Hustru Elisabeth Jensdatter, med hvem han havde 6 Sønner og 6 Døtre, blev der over deres Grav i Kirken opsat en Mindesten, hvor Ægtefællerne var „meget net afskildrede i fuld Korpus“, som der staar i en Indberetning fra Stedets Præst 1765. Denne Sten er nu anbragt paa Muren udvendig i Korets Østside. Om Nørkjærgaard siges der i en Indberetning til Ole Worm 1638, at der norden Bork Kirke ligger en Eneste- gaard kaldet Nørkjærgaard. Den Gang har Gaarden altsaa 96 været enligt beliggende, og er sikkert omtrent ved den anførte Tid bleven en Hovedgaard, der 1645 ejedes af Hr. Jakob Grubbe, som 1651 af en Del af Gaardens Tilliggende oprettede Grubbesholm. Nørkjærgaard blev ved den Tid indrettet og værnet som en Herregaard med Volde og Grave, hvoraf der endnu omkring sidste Aar- hundredskifte var Rester at se. Sløjfningen af Volde og Grave fandt dog Sted allerede 1735—36, og Gaarden skal paa den Tid være bleven forladt paa Grund af Vandets Indtrængen. — Efter Jakob Grubbes Død 1655 ejedes baade Nørkjær og Grubbesholm af hans 2 Halvbrødre Erik og Niels Kruse. Nørkjærgaards Tid som Herregaard har saaledes kun været kort. I en Jordebog fra 1660 regnes den for at være en Bondegaard med ca. 14 Td. Hartkorn under Grubbesholm. Selve Gaarden blev nedbrudt 1675, og de fleste af Jorderne lagt under Grubbesholm. De tilbageblevne Rester af Nørkjær dannede den nuværende Samling af Gaarde, der kaldes for Holmen. — Forinden havde dog et Par Ejere, nemlig Landsdommer Villum Lange og Magister Hans Kosenberg, ejet Gaarden en kort Tid. De solgte den til Landsdommer Jens Lassen, fra hvem vi har Optegnelser om, at Gaarden var bygget paa en Holm, hvad der jo nok havde sin Grund i, at den kunde være udsat for Oversvømmelser. „Havfloden holdt sig endog 8 Dage derpaa, at intet Menneske kunde komme derfra“. Da Gaardens Jord var „sidt og moradsigt“ og saa langt borte beliggende, „at Gødningen med stor Besvær paa samme maatte føres“, var det saa, at denne blev nedbrudt, og Grubbesholm opført af dens Materiale. Foruden de Jorder, der hørte til Nørkjærgaard, blev der tillagt nogle flere Gaarde, hvorom Præsten August Miller 1690 siger, at „Grubbesholm er af 3 gode, store Bøndergaarde funderet“. Navnet fik den nye Gaard efter Grundlæggeren af Holmen, hvorpäa den gamle Gaard laa. 91 Som det let forstaas, blev alt dette en kostbar Historie for Hr. Grubbe. Efter de saakaldte Hoffmanske Fundatser laante han Penge af Universitetet, til hvilket han derfor kom i stor Gæld. Jakob Grubbe var Søn af Laurids Grubbe til Røjle og Hustru Agnete Thott. Hun blev 2. Gang gift med Admiral Gabriel Kruse, med hvem hun foruden Sønnerne Erik og Niels havde en Datter, Karen Kruse. — Jakob Grubbes Hustru hed Ingeborg Kruse og var Datter af Enevold Kruse til Hjermitslevgaard i Vendsyssel. Hr. Jakob og Ingeborg blev gift 1635, efterat hun i sin Opvækst havde ført en temmelig urolig Tilværelse, idet hun som ganske lille kom til den ilde berygtede og haarde Fru Ingeborg Skeel paa Voergaard. Som ung kom hun til sin Søster Fru Karen Parsberg paa Jernit, det nuværende Frijsenborg. Efter sin Moders Død boede hun hos sin Broder Jørgen Kruse paa Hjermitslevgaard, hvorfra hun saa i 31-Aars Alderen blev gift med Jakob Grubbe. De havde ingen Børn sammen, men tog et Par Plejebørn af Familien. Hun døde 1644ogGrubbesholms Grundlægger, som omtalt 1655. Gaarden gik derefter over til Brødrene Niels og Erik Kruse. Erik udkøbte et Par Aar senere Broderen, men Pengesagerne kom i en saa slet Forfatning, saa Ejendommen maatte overtages af Kreditorerne, hvoraf Ærkebisp Hans Svane tog Grubbesholm, der havde 39 Td. Hartkorn, og Landsdommer Lange og Hr. Rosenberg, Nørkjærgaard, med 20^2 Td. Desuden hørte ca. 100 Td. Bønderhartkorn til. Efter disse Ejere var det saa, at Landsdommer Jens Lassen overtog det hele og fuldstændig slog Gaardene sammen. Landsdommer Jens Lassen var en ikke helt almindelig Personlighed. Han blev født 1625 som Søn af den før omtalte Las Lauridsen, Herredsfoged i Nørre Horne Herred. 98 Under Københavns Belejring 1659 skal Landsdommer Jens Lassen have optraadt som „en rigtig Patriot,“* idet han udstedte et Opraab til alle danske Mænd om at holde ud. Han var Hovedmanden for, at Pladsen mellem Kastellet og Volden blev befæstet, og efter Sigende var det ogsaa ham der bevirkede, at 14 danske Skibe, der laa under Møn, uskadt kom til Hovedstaden. Da det frygtedes, at Fjenden en Nat vilde trænge over Isen mellem Toldboden og Kristianshavn, var det ogsaa Jens Lassen, der lod udskære en stor Vaage paa det Sted. Ogsaa adskillige andre Tjenester skal Jens Lassen have ydet sit Fædreland, og da det siges, at han gjorde det hele paa egen Bekostning, maa han aabenbart have været en formuende Mand, der tilmed kunde „forstrække Kongen med nogle Tusind Rigsdaler“. Rimeligvis som Paaskønnelse for sine Fortjenester udnævntes han til Admiralitetsraad, og 2. August 1661 blev han udnævnt til Landsdommer paa Fyn, hvor han havde faaet hele Dalum Amt i Forlening foruden adskilligt Gods paa Sjælland og Fyn, alt som Belønning for den Hjælp, han under Krigen med Svenskerne havde ydet Kongen. Han blev endvidere Asessor i Højesteret. Hvor dygtig og formaaende en Mand Jens Lassen end var, kunde det dog i den Nedgangstid, der fulgte efter Krigen ikke undgaas, at det gik tilbage for ham. Han indlod sig tillige i Spekulation, der som oftest slog Fejl, hvorfor han tilsidst kom i saadan Gæld til Rentekammeret, at dette 1681 gjorde Udlæg i hans Gods for 163000 Rdl. Derved mistede han en stor Del af sit Gods, bl. a. det fynske, men ved en Afregning 1686 havde han dog 35000 Rdl. tilbage. Grubbesholm tilligemed hans øvrige Gaarde blev vedblivende betragtet som frie Sædegaarde, imod at han kompletterede deres Gods. ) Danske Samlinger IV — 301. 99 For sit Tilgodehavende hos Chr. Bilde til Dybæk i Skaane blev J. Lassen 1686 „ved Indførsel“ Ejer af Nørholm, som hån bragte godt paa Fode. Om Landsdommerens Liv og Færd paa Grubbesholm lyder Beretningerne ellers ikke altid til hans Fordel. Aabenbart har han været en meget myndig og selv- raadig Herre, der flere Gange laa i Strid m?d Bønderne i Nr. Bork. Da han saaledes 1675 søgte at faa oprettet en saakaldt Vide □: en Vedtægt for Sognet, hvori der var fastsat temmelig store Bøder for forskellige Forseelser, krævede han, at disse Bøder skulde tilfalde ham. Da Bønderne naturligvis satte sig derimod, idet Bøderne altid plejede at blive anvendt til fælles Gavn, blev der ingen Vide vedtaget denne Gang. Efter sin Moders Død omkring 1666 lod han uden videre og imod Beboernes Ønske Skriftestolene i Kirken indrette til en Begravelse for hende og sin Familie. Ligeledes nedbrød han An- nexpræstegaarden i Nr. Bork, hvorover han blev sagsøgt af Præsten Augustinus Miller, der ogsaa vandt sin Sag saaledes, at J. Lassen blev tilpligtet at genopbygge Gaarden. Samtidig førtes der en anden Sag mellem ham og Præsten, som forlangte at faa Tiende af Nørkjær- gaard, der dog ved en Højesteretsdom af 25. Juni 1678 blev erkendt tiendefri. Ogsaa i denne Sag med Præsten an- gaaende Offer af Grubbesholm blev det Herremanden, der gik af med Sejren. I Aaret 1676 lod Jens Lassen lidt nordøst for sin Gaard opføre en Vandmølle, hvis Levetid dog kun blev kort, idet den 1683 blev ødelagt ved Vandflod. Det er forstaaeligt, at Jens Lassen, der havde saa meget at varetage andet Sted, holdt en Godsforvalter. En af disse var Heinrich Pflug over hvem der i Taarnet i Nr. Bork Kirke er opsat en Mindesten indfattet i en Egeramme; Indskriften fortæller, at Pflug døde den 19. Februar 1709 76 Aar gammel. Godsforvalter Pflug er 100 kendt, fordi han 1707 udgav en Bog: „Den danske Pilgrim“, der kan betragtes som den første danske Jordbeskrivelse (Oluf Nielsen). Den omtalte Mindesten er tillige Minde over Svogeren (Svigersøn) Isack Klit, der døde 1711. Landsdommer Jens Lassen døde paa St. Knuds Kloster i Odense 1706 81 Aar gammel. En Mindesten for ham er rejst ved Jægerspris. Hans Søn Kaptejn Fr. Lassen, der ejede og boede paa Nørholm, blev Grubbesholms næste Ejer; men 1729 solgte han en stor Part af Gaarden til Kaptejn Jakob Tommerup, som en Tid havde boet paa Gaarden. En anden af Jens Lassens Sønner, Kommandør Hans Lassen, blev gift med Christiane Hoppe, som 2. Gang blev gift med Hr. P. J. Hagedorn til Harreslevgaard. Egentlig var det nok af hende, at Joh. Tommerup købte Grubbesholm, og allerede et Par Aar efter — 1732 — blev de 3 Fjerdedele af hele Godset, ialt 197 Td. Hartkorn „ved Indførsel“ tilskødet Etatsraad Fr. Hein til Stensgaard, som rimeligvis har haft en Del Penge tilgode. Hein, der var Søn af en Amtsforvalter i Ribe, havde først i en fremrykket Alder opnaaet Værdigheden som Etatsraad. Han var gift med en Datter af Baron Brahe paa Hvedholm. Efter sin Mands Død 1757 beholdt hun Gaarden, indtil denne ved hendes Død 1760 ved Testamente overgik til hendes Broder Oberstløjtnant Preben Brahe, som hurtigt afhændede Gaarden tilligemed en Del af Godset samt Hemmet Kirke til Hovbønderne i Nr. Bork. I Følge Skødet, der er dateret 25. Maj 1761, drejede det sig ialt om 286 Td., 6 Skp , 3 Fdk. og 1 Alb. Hartkorn. Købesummen var 18000 Daler Kurant. Det ses ved denne Lejlighed, at Bøndergodset strakte sig ud over 11 af de omliggende Sogne. Bønderne i Nr. Bork solgte nu Kirken og en Del af Godset, deriblandt Magaard, lOf til Kristen Hansen, Lønborggaard, for ialt 8900 Daler. Selve Grubbesholtn blev udstykket og 2/3 af Jorderne lagt under Bøndergaardene, medens Hovedparcellen blev solgt til Didrik Meiner, der havde været Forvalter paa Gaarden, og senere blev Birkedommer i Lønborg Birk. Men det gik ikke desto mindre ned ad Bakke for Hr. Meiner, hvorfor han afhændede sin Gaard til Niels Hansen, Lønborggaard, under hvilket Stamhus Grub- besholm nu hørte indtil 1776. Ved Skøde af 15. Juni dette Aar overtog Kaptejn Jermin Gaarden, som fra nu af betegnes som en Bon- degaard. Jermin solgte Grubbesholm 20 Aar senere til Kristian Pedersen Muf, der beholdt den til 1812. Niels Jensen Brøndum var derefter Ejer til 1827. De næste Ejere var Terkel Danielsen og dennes Søn Niels Kr. Terkelsen. Nr. Bork Kirke. Ligesom Sognet er Kirken forholdsvis lille. Typen er den almindelige for jydske Landsbykirker. I den katolske Tid har den været indviet til St. Anna. Taarnet er tilføjet i den saakaldte sengotiske Tid og er opført af Granitkvadre og Munkesten. I Følge „Danske Atlas“ (1769) skal der paa Taarnet tidligere have været ikke mindre end 5 Spir. Ogsaa Vaabenhuset möd Syd er yngre end Skib og Kor. Et Sakristi blev nedbrudt 1821. Den temmelig store Granitdøbefont har et Daabsfad eller Bækken, hvori er indgraveret Bogstaverne F. O. B. C-H. M. Anno 1723, hvilket uden Tvivl fortæller, at Fadet er skænket af den daværende Ejer af Lydumgaard F. O. Blome og Hustru Cathrine Hornemann. Den latinske Indskrift paa Prædikestolen maa oversættes: Herrens Ord varer evindelig; naar Gud er for os, hvo kan da være imod os. Indskriften paa de øverste Stolesæder er Jacob 102 Grubbes og Ingeborg Kruses Vaaben og Navnetræk, idet J. G. F. og J. G. M. betyder Jakob Grubbe Fædrene og J.G. Mødrene 1652. Efter „Danske Atlas“ skal der tidligere i Alterbordet have staaet et emaljeret, forgyldt Kobberskrin indeholdende Relikvier (Knogler) af St. Anna. Som en temmelig sjælden Ejendommelighed maa det bemærkes, at der endnu ved de to Indgange til Kirke- gaarden mod Syd og Vest findes anbragt Kirkeriste. Disse var for omkring 150 — 100 Aar siden almindelige rundt om i Landet for at forhindre løsgaaende Kreaturer og Svin i at gaa ind og rode og trampe paa og imellem Gravene. Kirkeristen er, som Navnet siger, Jernrister af forskellig Konstruktion anbragt paa en lav Fordybning i Jordsmonnet ved Indgangene til Kirkegaardene. Evnen til at forhindre Dyrene i at gaa over dem, kom jo deraf, at disse vilde faa Tæerne i Klemme og saaledes ikke kunde passere hen over Tremmerne. Af de Præster, der har været i Nr. Bork, skal her kun nævnes de to Peter Ibsen fra 1527—66 og Iver Nielsen fra 1566—1613. Den første har jo været Præst baade før og efter Reformationen. Efter Iver Nielsen kom Oluf Clausen, i hvis Tid Nr. Bork blev Annex til Sdr. Bork (1631); de følgende Præster omtales derfor under dette Sogn. 2-1-26: fundet på FS - men FEJL på siden - FOR HAN ER VIST 4 x SOM BARN Las Nielsen og Mette Bøje Vistisdatter! 12-01-+26 fundet en webside med omtale af hans datter Christine Borch. Derudover om herredsfogder i Thy. Hendes mor var Lisbeth Jensdatter (ca. 1592-1656), hvis baggrund ikke kendes.

  
  

• Kilder

  [S500006] Geni World Family Tree, (MyHeritage) (Troværdighed: 4). Las Lauridsen<br>Køn: Mand<br>Bopæl: Vestergaard, Nørre Bork, Denmark<br>Fødsel: Cirka 1583 - Bindesbøl, Ådum<br>Beskæftigelse: Herredsfoged i Nørre-Horne Herred og ejer af Vestergaard.<br>Død: 13. jan. 1650 - paa Vestergaard, Nr. Bork<br>Gravlagt: Nr. Bork Kirke<br>Far: Las Nielsen Nielsen Bindesbøl (født Bindesbøl), Bindesbøl<br>Mor: Mette Nielsen (født Vistisdatter)<br>Hustru: Elisabeth Jensdatter<br>Børn: Christine Lauritsdatter Borch, Jens Lassen, til Dalum Kloster., Maren Lasdatter, Elisabeth Lasdatter, Laurids Lassen, Anne Lasdatter, Niels Lassen<br>Søskende: Niels Lassen Lassen, Anne Iversen (født Lasdatter), Visti Lassen, Karen Lasdatter, Jens Lassen, Margrethe Lauridsdatter, Niels Lassen Bøjer [S500002] FamilySearch Family Tree, (MyHeritage) (Troværdighed: 4). <p>Las Lassen<br />Køn: Mand</p>rline;">Fødsel: 1587 - Skjoldelev Vestergård, Århus, Denmark </span></strong></em>  DETTE ER FORKERT</p>p;lt;p><br />Død: 13. jan. 1650 - Skjoldelev Vestergård, Århus, Denmark<br />Forældre: Las Nielsen, Mette Nielsen (født Vistisdatter)<br />Hustru: Mrs. Las Lassen<br />Datter: Ekisabeth Lassen Scharwin<br />Søskende: Niels Lassen, Anna Bandsbøl (født Larsdatter), Visti Lassen, Karen Lasdatter, Margrethe Lasdatter, Jens Lassen, Niels Lassen, Margrete Borch (født Lauritzdatter)<br />Denne person har øjensynlig slægtningedubletter. Find personen i FamilySearch for at se den fulde information.</p>