Min fars og mors slægt
14 ane Jep Høst
ca. 1510 - 1592 (~ 82 år)-
Navn Jep Høst Præfiks 14 ane Født ca. 1510 Krarup, Tistrup, Øster Horne, Ribe, Denmark - Er et gæt, men her er han selvejerbonde
Køn Mand Død 1592 Krarup, Tistrup, Øster Horne, Ribe, Denmark Person-ID I517320 Leons Aner Sidst ændret 19 nov. 2024
Far 15 ane Peder Jepsen - Høst, f. ca. 1485, Hodde, Øster Horne, Ribe, Denmark , d. ca. 1556, Hodde, Ø.Horne, Ribe (Alder ~ 71 år) Familie-ID F505891 Gruppeskema | Familie Tavle
Børn 1. 13 ane Christen Jacobsen Jepsen Høst, f. 1548, Krarup, Nørre Nebel, Vester Horne, Ribe, Denmark , d. 1631, Lunde Præstegaard, Lunde, Vester Horne, Ribe, Denmark (Alder 83 år) Sidst ændret 19 nov. 2024 Familie-ID F505890 Gruppeskema | Familie Tavle
-
Notater 1-02-2024: fundet på GENI - 2 sønner og faderen - her står flg.:
ep Høst var selvejerbonde i Krarup, Thistrup sogn, og herredsfoged i Øster Horne herred. Han nævnes første gang som sandemand i Øster Horne herred den 14. april 1539 og siden den 28. juni 1543. Den 19. juni 1553 var han sætterdommer, og fra omkring 1558 synes han at have afløst faderen som herredsfoged. I 1568 blev han overfaldt af bønderne fra Lærkeholt, og i den anledning befalede kongen sin lensmand på Lundenæs, at denne skulle "tage boven af de stridbare bønder, at de ikke gjorde andet, end de måtte gøre med loven". I et kongebrev af 1578 hedder det, at Jep Høst, der en tid havde tjent som delefoged til Koldinghus og siden som herredsfoged i Øster Horne herred, for livstid skulle fritages for halvdelen af sit landgilde samt for at ægt, arbejde og anden tynge af sin gård. I 1572 fæstede Jep Høst Ansager sogns kongetiende, hvilket bønderne i sognet var meget utilfreds med, hvorfor der efter Jep Høst død opstod en del uenighed, indtil domprovsten bortfæstede tiende til Mads Christensen i Stenderup, som betalte Jens Høsts søn indfæstningen "og en hæderlig foræring". Jep Høst førte et hjerte i sit segl.n er død før 1592. Han var gift med ??? Jepes.ng jeg har fundet ham nævnt er i et pergament i Nørholms godsarkiv,
Landsarkivet, Viborg, fra 14.april 1539 hvor han er sandemand i en sag om et byggested kaldet Søndersig. I samme sag er hans far Per Høst tingholder. De sætter begge deres segl under dokumentet, se nedenfor. Pergamentets originale størrelse er 23,5x12 cm.------- t e " d e t t i l n u d a n s k .
Kundgøre vi efterskrevne Per Høst tingholder på Øster herredsting, Niels Glambeck
præst til Torstrup, P. Graversen i Hodde og Jep Høst kærlig med Gud gør alle vitterligt i dette vort åbne brev, at år efter Guds byrd mdxxxix mandagen næst efter Quasi-
modagenti søndag, da var skikket for os og dannemænd flere, at den brevviser velbyrdig svend Thamis Styggi af Frøstrup, som der lovligen bad og fik et fuldt tingsvidne af VIII ( 8 ) dannemænd Jes Matsen, Palle Tusen, Chresten Persen i Galthoe, Hans Persen ibid., Mats Knudsen i Olling, Jens Jensen, Jep Mørk og Nis Lassen i Malle; disse foranskrevne VIII dannemænd vidnede på deres gode tro, sjæl og rette sandhed, at de hørte og så samme dag på foranskrevne ting, inden alle 4 stokke for dom og ret de 3 dannemænd vidnede for dem, som var Palle Tustesen i Hindsig, Ebbe Ibsen i Transbøl og Jes Lassen i Lervad; først vidnede foranskrevne Palle Tustesen og Ebbi Ibsen på deres gode tro, sjæl og rette sandingen på deres helgens ed med deres to oprakte fingre, at dem fuldt vitterligt var udi sandhed, at det byggested som kaldes Søndersig, det var Christen Stygges rette arvegods; og vidnede foranskrevne Jes Lassen i Lervad, at hans fader sagde for ham, at foranskrevne byggested var Christen Stygges rette arvegods. Frémdeles vidnede foranskrevne 3 dannemænd, at Boy Tygsen boede på samme gods for Michel Stygge, og gav han skat og skyld af foranskrevne gods og ejendom som fornævnt stander.
Til ydermere vidnesbyrd, at de vidnede så for os, det vidner vi med vores indsegl
hængende for dette vort åbne brev. Datum ut supra.
I K o l d i n g h u s j o r d e b o g 1573 er i n d f ø r t f ø l g e n d e :
J e p H ø s t i K r a r u p , T i s t r u p s o g n , 1 ø r t e r u g , i t e m 2 ø r t e r u g , 2 ø r t e b y
1 f å r , x v e n g i ? i u d m a r k a f e t g a d e h u s i T i s t r u p , 8 s k i l l i n g a f e n s t u g e n g
p å x l æ s v e n g ? v e d L u n d s b æ k å r l i g e n 1 / 2 d a l e r .
I e t k o n g e b r e v a f 1578 h e d d e r d e t , a t J e p H ø s t , d e r e n t i d h a v d e t j e n t
s o m d e l e f o g e d t i l K o l d i n g h u s o g s i d e n s o m h e r r e d s f o g e d i Ø . H o r n e
h e r r e d , f o r l i v s t i d f r i t a g e s f o r h a l v d e l e n a f s i n l a n d g i l d e o g f o r a l æ g t ,
a r b e j d e o g a n d e t t y n g e a f s i n g å r d .
O m k r i n g 1 5 6 8 v a r J e p H ø s t b l e v e t o v e r f a l d e t a f n o g l e f o l k f r a L æ r k e h o l t , A n s a g e r s o g n . I K a n c e l l i e t s B r e v b ø g e r 1 7 : d e c e m b e r 1 5 6 8 f i n d e s f ø l g e n d e b r e v t i l M o g e n s K r a g :
Til Mogens Krag. Da nogle af hans Tjenere i Lærkeholt have overfaldet Jep Høst,
Herredsfoged i Østre Herred, og nogle af Dronningens Tjenere til Koldinghus og endnu true dem, skal han tage Borgen af sine Tjenere paa, at de ville være de andre ubevarede, uden hvad de kunne gøre med Loven. (Udt. i T. 10, 493b).
I R i b e B i s p e a r k i v f i n d e s e n b o g m e d a f s k r i f t e r a f g a m l e d o k u m e n t e r .
H e r i f i n d e s e n a f s k r i f t a f e t d o k u m e n t f r a " m a n d a g e n n e s t f o r P a l l e m
S ø n d a g h 1 5 4 4 , h v o r J e p H ø s t n æ v n e s a t b o i L u n d . H a n v a r d a
" b r e v v i s e r " f o r H a n s S v a n n i n g d e c a n u s i R i b e , o g J e p b a d d a d e s o m
h a v d e k i r k e j o r d i f æ s t e , a t d e v i l l e d r a g e t i l R i b e o g f o r n y f æ s t e -
b r e v e t .
I e t a n d e t d o k u m e n t f r a 1548 m a n d a g e n n æ s t f o r M i d f a s t e , n æ v n e s h a n
s o m s a n d e m a n d , o g b o e n d e i L u n d . D o k u m e n t e t f i n d e s i N ø r h o l m
g o d s a r k i v , ‘ L a n d s a r k i v e t , V i b o r g .
J e p H ø s t f i k 1 5 7 2 f æ s t e b r e v p å A n s a g e r S o g n e t i e n d e , o g h a v de det i 20 år, hvorefter sønnen Jens Høst fik det. Der opstod nogen strid kort efter Jens havde overtaget fæstet, og samtidig døde Jep Høst, det var omkring 1590-92. Denne strid findes i Ribe Bispearkiv i Domkapitlets papirer, hvor det nævnes, at da Jep Høst fik Kronens part af Ansager Sognetiende var det ved venners hjælp. Det nævnes også at Ansager tiende har været bortfæstet for al for ringe afgift, og Jens Høst og hans fader at have nydt den udi mange år med ders store fordel. Afgiften af tienden var sat til 18 ørte korn. Da Per og sønnen Niels ikke boede i Ansager sogn var der stor utilfredshed med at de havde fæstet. Den blev da også bortfæstet til Mats Christensen som vilde give 6 ørte rug mere i fæste. Man var dog nødt til at give Jens Høst hans stedsmålspenge tilbage samt "en hedelig Foræring". Se slægtsbogen ”Niels Pedersen og Ingeborg Christensdatter i Janderup” side 14927-04-24 fundet på andet MH træ
sans-serif; font-size: 13px; font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 400; letter-spacing: normal; orphans: 2; text-align: left; text-indent: 0px; text-transform: none; widows: 2; word-spacing: 0px; -webkit-text-stroke-width: 0px; white-space: normal; background-color: #f7f7f7; text-decoration-thickness: initial; text-decoration-style: initial; text-decoration-color: initial; display: inline !important; float: none;">+ Fundet ham på en webside med slægten, 8928. Herredsfoged Peder Jepsen Høst